Magdalensberg er et 1058 m højt bjerg ca. 10 km nord for Klagenfurt i den østrigske delstat Kärnten. På bjergets top lå fra 100-tallet f.v.t. en keltisk befæstet bosættelse, en oppidum, der højst sandsynligt var hovedsæde for kongen af Noricum. Fra ca. 50 f.v.t. blev den en romersk handelsplads og senere en romersk by, og ruinerne herfra udgør i dag et friluftsmuseum. For foden af bjerget ligger en samling af landsbyer, hvor befolkningen er delvis slovensktalende.

Faktaboks

Etymologi

Bjerget har navn efter den bibelske Maria Magdalene. Indtil sent i 1500-tallet hed bjerget Helenenberg, opkaldt efter Sankt Helena. Ved bjergets fod ligger den sengotiske valfartskirke Kirche am Magdalensberg, som er viet til både Helena og Maria Magdalene.

Den romerske handelsplads og bosættelse

I umiddelbar tilknytning til den keltiske by opstod i midten af det 1. århundrede f.v.t. en romersk handelsplads, der hurtigt udviklede sig til en større bylignende bosættelse. Italiske handelsfolk rejste herop for at opkøbe det jern, der fra hele området blev samlet hos den noriske konge.

Magdalensberg blev erobret af romerne i 15 f.v.t. i forbindelse med deres militære kampagner i Alpeområdet. I ca. 45 e.v.t. blev bosættelsen pludselig forladt; samtidig anlagdes det romerske municipium Virunum i dalen.

Arkæologi

Magdalensberg har siden 1948 været genstand for omfattende arkæologiske undersøgelser, og det udgravede område fremstår som en slags friluftsmuseum med specialmuseer i de rekonstruerede antikke bygninger. Et rigt og varieret materiale af bl.a. jerngenstande og italiske varer såsom keramik og glas er blevet udgravet; endvidere findes ruiner af bl.a. et tempel, toetagershuse, tabernaer og værksteder, især til jernprodukter.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig