Mirage er en serie af franske kampfly bygget af det franske firma Dassault Aviation.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af fransk mirage 'fatamorgana, luftsyn'

Mirage III

Det første seriefremstillede jagerfly af typen Mirage III fra 1956 var et enmotoret jagerbombefly, der fik stor udbredelse i flere lande. Det var det første europæiskproducerede jagerfly, der kunne flyve med en hastighed på over mach 2. Der blev bygget 1422 fly af denne type.

Mirage IV

Mirage IV fra 1959 var et tomotoret strategisk bombefly, der kunne bevæbnes med kernevåben. Det var i brug i det franske flyvevåben fra 1964 til 2005.

Mirage 2000

Mirage 2000 har været anvendt af Frankrig siden 1984 i flere versioner som jager- og bombefly, og det er i skrivende stund også i brug det indiske, taiwanesiske og UAEs flyvevåben.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig