Pau

Anden halvdel af 1500-tallet under religionskrigene var en urolig periode for Pau og Béarn. Jeanne d'Albret var protestant. Hun fik katolske symboler fjernet, og i 1563 brændte hun blandt andet altertavlen fra Saint-Martin kirken neden for slottet. Det oprørte hoffet i Frankrig, og i 1569 blev Pau indtaget af de katolske tropper. Fire måneder senere blev byen generobret af Jeanne d'Albret med hjælp fra engelske tropper. De katolske ledere blev taget til fange og slået ihjel i Pau. I 1572 blev Henrik 4. konge af Navarra. For at afslutte religionskrigene konverterede han til katolicismen i 1589 og blev konge af Frankrig. Han stod for den forsoning mellem katolikker og protestanter, der blev udmøntet i Frankrig med Nantesediktet fra 1598.

Året efter nåede hans forsoningspolitik til Béarn i form af Fontainebleauediktet, der gav katolikkerne religionsfrihed. Efter at han blev myrdet i 1610, startede uroen igen.

I 1617 gjorde hans søn, Ludvig 13., katolicismen til hovedreligionen i hele Béarn og beordrede katolikkernes ejendom tilbageleveret. Det skabte uro. Efter mislykkede forsøg på forlig valgte Ludvig 13. at marchere med en hær mod Béarn. De gik ind i Pau den 15. oktober 1620. Få dage efter afholdt han en katolsk messe og en procession. Samme dag offentliggjorde han beslutningen om at forene Béarn og Navarra og at underlægge områderne Frankrigs krone med en forsikring om, at denne nye franske provins ville beholde alle privilegier. Det varede til Den franske Revolution i 1789. Pau gik hermed fra at være kongeby i Navarra til at være parlamentsby i Frankrig.

Ludvig 13. grundlagde et kapucinerkloster og et jesuitterkollegium i Pau for at udbrede den katolske tro. Senere fulgte andre uddannelsesinstitutioner og velgørende institutioner, der alle var med til at forankre katolicismen.

I begyndelsen af 1800-tallet var Pau en mindre provinsby med omkring 10.000 indbyggere, der hovedsageligt levede af juridiske og administrative aktiviteter. Her voksede, Jean-Baptiste Bernadotte, op i en velhavende familie. Han var den officer i Napoleon 1.’s hær, der i 1818 blev konge af Sverige og Norge under navnene Karl 14. Johan og Karl 3. Johan.

Efter Napoleons fald begyndte de velhavende vinterturister fra Europa at ankomme i stort antal. Op igennem 1880'erne toppede antallet med omkring 6.000 om året. De satte deres præg på byen med boulevarder, hoteller, villaer, forlystelser og luksus. Denne vinterturisme sluttede med udbruddet af første verdenskrig.

Pau er stærkt knyttet til luftfartens historie. De første ballonflyvninger fandt sted her i 1844, og de første flyvninger med fly fandt sted den 3. februar 1909. Det var brødrene Wright, der flyttede deres testflyvninger til Pau efter at være startet ved Le Mans, fordi de mente, at klimaet her var bedre til formålet. Pau blev et center for de første flyskoler med oprettelsen af seks civile og militære skoler fra 1911. Fra 1912 blev den militære aktivitet mere intens med opførelsen af en hangar. Under første verdenskrig blev omkring 6.000 piloter fra ti lande uddannet i Pau.

I 1951 opdagede man en stor forekomst af naturgas (Lacq-gasforekomsten) tæt på Pau. Udnyttelsen skabte fremdrift i hele området, og befolkningstallet blev fordoblet på 20 år, (83.500 i 1975). Byen hentede også prestige ved besøg af flere statsoverhoveder, præsident Charles de Gaulle i 1959 og den russiske førstesekretær Nikita Khrusjtjov i 1960.