Pierre-Auguste Renoir

Rokokoens yndefulde sensualisme og dens på en gang klare, sødmefyldte og æterisk lette kolorit blev afgørende for det særpræg, han senere skulle tilføre det impressionistiske maleri. Sideløbende med sin læretid studerede han rokokomaleri på Louvre, hvor han også blev begejstret for Peter Paul Rubens' sanselige fremstillinger af svulmende kvindekroppe.

I 1862 havde Pierre-Auguste Renoir sparet så meget op, at han kunne søge kunstnerisk videreuddannelse hos salonmaleren Charles Gleyre. Undervisningen her fik ikke nogen særlig betydning for hans videre udvikling. Betydningsfuldt blev det derimod, at han blandt eleverne fandt sammen med Claude Monet, Alfred Sisley og Frédéric Bazille. De var, som han, begejstrede for de realistiske og naturalistiske fremstød i malerkunsten skabt af Gustave Courbet, Édouard Manet og Barbizonskolen.

Især sidstnævnte skoles friske friluftsmaleri talte stærkt til de unge og blev det umiddelbare afsæt for dem. Renoirs første egentlige impressionistiske maleri blev til i efteråret 1869, da han og Monet arbejdede med at fremstille livet omkring forlystelsesstedet La Grenouillère ved Seinen nord for Paris. I Renoirs billede af samme motiv (1869, Nationalmuseum, Stockholm) ses hans karakteristiske kolorit og penselføring.

I begyndelsen af 1870'erne var Renoir med til at danne den impressionistiske kunstnersammenslutning. Selv om han i de fleste af sine billeder benyttede sig af impressionistiske virkemidler, malede han sjældent sine værker som umiddelbare øjebliksregistreringer af motivet in situ. I stedet foretrak han at samkomponere det færdige resultat af skitser og studier i atelieret.

Alligevel lykkedes det ham at få sine fremstillinger til at virke lige så autentisk momentane som kammeraternes, fx skildringen af folkelivet i La Moulin de la Galette (1876, Musée d'Orsay, Paris) eller fremstillingen af Sejlernes frokost (1881, The Phillips Collection, Washington, D.C.).

En rejse til Italien i 1881 inspirerede ham til at stramme sin form og ændre sit motivvalg i mere klassisk retning, og han begyndte at male nøgne kvinder i naturen, fx De badende (1884-87, Museum of Art, Philadelphia). Forkærligheden for klassiciserende badescener delte Renoir i øvrigt med vennen, Paul Cézanne.

Men i modsætning til Cézanne udviklede Renoir efterhånden badescenerne i en mere sensuel retning, hvori arven fra Rubens og rokokoen igen blev synlig, fx Badende kvinde tørrer sig (ca. 1910, Museo de Arte, São Paulo).

Foruden sine malerier har Pierre-Auguste Renoir efterladt sig en del tegninger, hvoraf især hans kvindefremstillinger i rødkridt fortjener at nævnes. Også en beskeden produktion af små skulpturer blev det til, fx bronzestatuetten Moderskab (1916, Kunsthalle, Bremen).

I Danmark findes værker af Pierre-Auguste Renoir på Glyptoteket og i Ordrupgaardsamlingen.

• fransk kunst
• impressionisme