Rēzekne

Letgallens Māra (*Latgales Māra*), en bronzestatue af Leons Tomašickis fra 1939. Den blev rejst til minde om Letgallens befrielse fra Den Røde Hær i 1920. Da Den Røde Hær kom tilbage mindre end et år efter indvielsen, blev statuen fjernet i november 1940. Under tysk besættelse blev den sat op igen i 1943, men efter den næste sovjetiske besættelse blev statuen taget ned igen i 1950. Efter Letlands fornyede uafhængighed blev statuen rekonstrueret, fordi originalen var forsvundet helt, og opstillet igen i 1992.

Den centrale figur identificeres med Māra, en gammel gudinde for moderskab og frugtbarhed. Korset, hun løfter op, symboliserer katolicismens betydning for Letgallen. Indskriften ”Vienoti Latvijai” (*forenet for Letland*) minder om beslutningen fra 1918 at forene Letgallen, det gamle Polsk Livland, med de øvrige lettisktalende egne.

Letgallens Māra

Af Sanja565658.

Licens: CC BY SA 3.0

Borgruinen i Rēzekne fra Gustaw Manteuffel, *Polnisch-Livland*, Riga 1869.

Borgruinen i Rēzekne

Af ukendt.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Rēzekne er en provinsby i den østlige del af Letland med godt 26.000 indbyggere (2024). Her mødes jernbanestrækningerne Riga–Moskva og Warszawa–Sankt Petersborg. Rēzekne udgør ved siden af Daugavpils det kulturelle centrum i landskabet Letgallen.

Faktaboks

Også kendt som: Rositten og Rositen (på tysk); Rzeżyca (på polsk)

Ifølge tal fra 2023 er 47,4 % af byens befolkning letter, mens 40,8 % er russere. Blandt de små mindretal er 2 % polakker, 1,8 % ukrainere, 1,5 % hviderussere, 0,2 % litauere, 0,1 % romaer og 0,1 % jøder.

I byen findes en højere læreanstalt (Rēzeknes Tehnoloģiju akadēmija), som går tilbage til et lærerseminarium grundlagt i 1925, men som nu også underviser i bl.a. økonomi og teknologi.

Rēzeknes historie

Rēzekne nævnes for første gang i 1285, da Den Tyske Orden byggede en borg her. Borgen skulle blive genstand for mange krigeriske sammenstød. Med tiden opstod en by under borgens beskyttelse.

I 1629 blev Rēzekne del af Polsk Livland. Under den polsk-svenske krig 1655–1660 nedrev svenskerne borgen, men ved Freden i Oliwa kom Polsk Livland tilbage til Polen-Litauen. Derefter fik borgen lov til at forfalde, men nogle ruiner af borgen kan endnu ses.

De to jernbanelinjer åbnede i 1860/1861 et nyt kapitel i byens historie. Befolkningen voksede kraftigt. Ved folketællingen 1897 var 54 % af indbyggerne jøder.

Årene ved afslutningen af 1. Verdenskrig var begivenhedsrige for Rēzekne: I foråret 1917 afholdtes her den første kongres for Polsk-Livlands letter, efter Oktoberrevolutionen tog bolsjevikkerne magten. I februar 1918 blev de afløst af den tyske hær, men i december kom bolsjevikkerne tilbage. I januar 1919 erobrede Baltische Landeswehr, bestående af tysk-baltiske frivillige, byen, som på denne måde blev del af den borgerlige republik Letland.

Under 2. Verdenskrig blev den jødiske befolkning myrdet af tyskerne og en stor del af de øvrige indbyggere deporteret af russerne. To tredjedele af bygningerne blev ødelagt.

I 2000-tallet er Rēzekne sammen med Daugavpils blevet Letgallens vigtigste kulturby. I 2013 indviedes et kulturcentrum med en stor koncertsal.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Letlands byer

Jürgen Beyer

ph.d.

Faktaboks

Rēzeknes historie

Læs mere i Lex

Kommentarer

Fagansvarlig for Letlands byer

Det sker

Monroedoktrinen

Marco Rubio

Delcy Rodríguez

Seneste ændringer på Lex