alkaloider

Både bulmeurt, galnebær og pigæble indeholder de meget nært beslægtede stoffer atropin, hyoscyamin og scopolamin i vekslende forhold; disse stoffer kaldes tropa-alkaloider og har fundet udbredt anvendelse som lægemidler. En af deres virkninger er, at pupillen udvides stærkt; dette har medvirket til, at de også betegnes belladonnaalkaloider (af italiensk bella donna 'smuk kvinde'). Forgiftning med disse stoffer viser sig ved talebesvær, feber og blussende hud, i større doser ses hallucinationer og bevidstløshed. Atropin kan også bruges som modgift efter krigsangreb med nervegasser; injektionssprøjter indeholdende atropin kan udleveres til soldater.

Kokain fra kokaplanten har været anvendt som lokalbedøvende lægemiddel, men da stoffet skaber afhængighed, som skyldes stoffets virkninger på psyken, er det afløst af syntetiske lægemidler.

Meldrøjealkaloider (secalealkaloider) findes i svampe af meldrøjeordenen, der lever som parasitter på græs og korn, fx rug (Secale). Tidligere, da meldrøje var udbredt, blev svampene malet med kornet og forårsagede derved forgiftninger, jf. hellig ild. I nyere tid har alkaloiderne dannet udgangspunkt for syntese af lysergsyrediethylamid (LSD), der ligesom visse andre svampealkaloider, fx psilocybin og kaktusalkaloidet meskalin, kan medføre psykoselignende tilstande med hallucinationer.

I flere dagligdags nydelsesmidler stammer den stimulerende effekt fra alkaloider, herunder nikotin i tobak, theobromin i kakao og koffein i kaffe og te.

Flere alkaloider har været kendt som giftstoffer; coniin fra skarntyde og gifttyde var den gift, Sokrates måtte indtage. Guldregns bælgfrugter indeholder også giftige alkaloider. Bræknødder (rævekager) er frugterne af Strychnos nux vomica, der gror i Indien; de har et højt indhold af giftstoffet stryknin, som navnlig tidligere anvendtes til udryddelse af ræve og rotter.

Alkaloiders funktion i planter er mangeartet; tidligere blev de blot anset for at være kvælstofholdige spildprodukter svarende til urinstof og urinsyre hos dyr.

De kan udgøre en del af plantens forsvar mod sygdomme, idet de hæmmer angribende virus' og bakteriers formeringsevne. Alkaloider er giftige for mange planteædere, men kan også ved at give planten en stærkt bitter smag gøre den uspiselig.

Et insekt, som kan tåle at æde plantemateriale indeholdende alkaloider, kan opnå to fordele: For det første bliver insektets mængde af føde større, da de fleste andre insekter ikke vil æde disse planter, for det andet bliver insektet ofte selv uspiseligt, hvis det ophober alkaloidet i sig, og er derfor ikke eftertragtet af rovdyr.

Alkaloider kan i visse tilfælde udgøre en del af plantens kvælstoflager og kan transporteres til og nedbrydes på steder med behov for øget kvælstoftilførsel. Planters indhold af alkaloider varierer ofte med døgnrytmen; fx produceres nogle kun i dagtimerne. Mængden varierer også med dyrkningsbetingelserne. Alkaloider dannes ofte i planternes grønkorn og oplagres i vakuolerne i visse dele af planten, hyppigt i de yderste cellelag, epidermiscellerne.