astrilder

De fleste astrilder lever i åbent land og færdes meget på jorden, hvor de finder græsfrø og, i yngletiden, insekter. Uden for yngletiden lever de i store flokke; et par sydøstasiatiske arter er skadedyr i rismarker.

Under pardannelsen synger hannen og udfører en dans. Når parret er dannet, holder det gerne, så længe fuglene lever. Magerne deltager begge i såvel redebygning som udrugning og opfodring af kuldet.

Reden er en lidt uordentlig, overdækket konstruktion med sidehul og evt. sidetunnel. De fire-seks unger fodres med opgylpet føde i reden og i de første en-to uger efter udflyvningen. De har artskarakteristiske markeringer i og omkring munden, som hjælper forældrene til at lokalisere dem i de mørke reder. Ungfuglene bliver meget tidligt kønsmodne og kan yngle i en alder af få måneder.

Voksnæbbene, som bl.a. omfatter slægterne Estrilda, Lagonosticta, Uraeginthus og Amandava, består af ca. 60 arter, som næsten alle findes i Afrika. Ungerne har et mønster af pletter på ganen. De fleste arter er små med en længde på 9-11 cm. Voksnæbbene er knyttet til savanne og skovrydninger, men et par slægter findes i skov, hvor de overvejende lever af insekter.

Græsfinkerne udgøres af slægter som Poephila, Emblema, Erythrura mfl. og er en mere forskelligartet gruppe fra Australien og Sydøstasien. Størrelsen ligger normalt på 10-13 cm, og ungernes ganemønster varierer fra pletter til en hesteskoformet linje. Nogle arter yngler i kolonier. Adskillige arter, især slægten Poephila, drikker, i modsætning til de fleste fugle, ved at suge vandet op ligesom duer.

Mannikinerne består bl.a. af slægterne Lonchura og Amadina og er mere beskedent farvede, 10-12 cm store fugle, der er udbredt i Afrika, Sydasien og Sydaustralien. Ungernes ganetegning består som regel af en eller to hesteskoformede linjer.

Nogle astrilder lever i dag forvildet i områder uden for deres naturlige udbredelse. Eksempelvis stammer risfuglen (Lonchura oryzivora), en populær burfugl, formentlig fra Java, men den er nu også udbredt i andre tropiske områder så langt borte som Tanzania og Hawaii. En anden kendt art er zebrafinken (Taeniopygia guttata), som er en græsfinke fra Australiens halvørkener. Den velkendte burfugl, mågefinken (Lonchura domestica), er en kulturform, som ikke findes i naturen; den er blevet opdrættet i Kina gennem århundreder og herfra indført til Japan, hvorfra den kom til Europa i anden halvdel af 1800-tallet.

• spurvefugle