biveje

I yngre jernalder omkring 400-500 e.v.t. opstod de første hjulsporsveje mellem bygderne, og i princippet er det det samme netværk, der i ældre middelalder kom til at forbinde landsbyerne som sogneveje. I løbet af 1400-tallet udbyggedes på grund af den øgede trafik mellem købstæderne en del af sognevejene, der udviklede sig til landeveje (alveje eller hærveje), som kongen og staten fik ansvaret for, mens de øvrige hjulsporsveje blev overladt til sognebyerne som biveje.

Med den store vejforordning af 1793 blev bivejene en del af det offentlige tredelte vejsystem, dog således at de først efter markjordenes udskiftning omkring 1800 fandt permanente forløb mellem landsbyerne, nemlig i markerns skel. Ved siden af bivejene mellem landsbyerne var der en række biveje, der ledte trafikken til mølle, kirke, færgested, tingsted, skov, sandgrav, m.m., og det gav dem navne som Møllevej, Kirkevej, Færgevej, Tingvej og Skovvej.

• veje i Danmark