mindmapping

Teknikken til mindmapping er simpel og går ud på, at man udarbejder et mønster eller en struktur bestående af forgreninger ud fra et centralt emne. Der kan anvendes både billeder, symboler og tekst. Frem for at notere idéer lineært, så skabes visuelt en struktur, der bidrager til overblik og systematik.

Mindmapping kan også anvendes som visuel notetagning, ved at skabe en grafisk repræsentation af idéer, emner eller principper. Også her startes med et centralt emne, som forgrener sig og forbinder underemner og detaljer. Mindmapping som teknik understøtter bedre organisering og tydelig kommunikation omkring et emne. Fordelene ved mindmapping er blandt andet:

• at give et overblik over et bredt emne og give mulighed for at visualisere det på en tydelig måde
• at skabe et visuelt overblik, der giver mulighed for at se sammenhænge og forbindelser
• at bidrage til videre planlægning og understøtte valg i forhold de næste faser i idéudvikling
• at give et attraktivt og delbart format

Teorierne bag mindmapping er baseret på at efterligne den menneskelige hjernes naturlige associative tænkning til visuelt at organisere information omkring en central idé. Brug af grene, nøgleord, farver og billeder i et mindmap vises relationer mellem emner. Ved at opdele komplekse emner i forståelige, tydelige og forbundne mønstre kan dette øger overblik, forbedre hukommelse og lette problemløsning.

Tony Buzan (1942-2019) anerkendes oftest for at have gjort mindmapping mainstream. Han var psykolog, konsulent og forfatter. Han eksperimenterede med mindmapping i 40 år og udgav i 1996 bogen The Mind Map Book. Buzans introducerede i 1974 udtrykket mindmap som vært i en BBC-tv-serie kaldet Use Your Head. I denne serie og den tilhørende bogserie promoverede Buzan sine teorier om et radialt træ ved at visualisere nøgleord i en farverig og trælignende struktur.

Et videnskabeligt studie fra 2002 viste, at husketiden øges med 10-15 %, når man bruger mindmaps. Studiet blev udført for at teste effektiviteten af mindmapping som teknik, og den viste tydeligt, at 'mindmapperne' klarede sig bedre, især når det gjaldt langtidshukommelse. I undersøgelsen blev deltagerne bedt om at gennemføre en kort test, før de tilfældigt blev opdelt i to grupper. Den ene skulle bruge mindmapping og den anden kunne frit vælge teknik. Undersøgelsen antydede også, at den gruppe, der var blevet "tvunget" til at bruge mindmapping-teknikken, ville have opnået endnu bedre hukommelsesresultater, hvis de selv havde valgt teknikken.

• brainstorming
• idéudvikling

• The efficacy of the 'mind map' study technique