borgmester

Borgmesteren, som skal være medlem af det obligatoriske økonomiudvalg, forbereder og leder kommunalbestyrelsens møder. De opgaver, borgmesteren har i den forbindelse, er bl.a. at sende mødeindkaldelser ud til de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen, at lave udkast til dagsorden for kommunalbestyrelsens møder og være ordstyrer på kommunalbestyrelsens møder. Borgmesterens nærmeste samarbejdspartner er kommunaldirektøren. Man kan godt blive borgmester, selv om man ikke er dansk statsborger, hvis man i øvrigt er valgbar.

At borgmesteren er formand for kommunalbestyrelsen, betyder ikke, at han eller hun kan bestemme mere end de andre medlemmer af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens beslutninger træffes ved stemmeflertal, og borgmesterens stemme vejer ikke tungere end de øvrige medlemmers stemmer.

Alle, der er valgt ind i kommunalbestyrelsen, kan blive borgmester, hvis man kan skaffe det nødvendige flertal. Der er ikke nogen begrænsninger i alder, i Danmark har man både haft unge borgmestre og borgmestre, der var gået på pension. Den yngste danske borgmester nogensinde er Christina Krzyrosiak Hansen (S), som var 25 år, da hun blev borgmester i Holbæk i 2018. Den længst siddende borgmester er Brøndbys Kjeld Rasmussen, som indtog posten i 1966 og stoppede i 2005. Cirka en fjerdel af borgmestrene er kvinder.

Venstre og Socialdemokratiet har flest borgmesterposter, næsten alle partier i Folketinget har på et tidspunkt haft en enkelt borgmesterpost. Også borgerlister kan have borgmesterposten. Kommunalpolitik adskiller sig ofte fra landspolitik ved at have nogle helt andre måder at samarbejde på, ofte fylder partipolitik ikke så meget i kommunalbestyrelsens daglige arbejde.

Borgmesterposter fordelt på parti

Borgmesterens løn afhænger af kommunens størrelse. Lønnen eller vederlaget, som det hedder, er ikke hemmelig og offentliggøres ofte på kommunens hjemmeside. I de mindste kommuner under 12.500 indbyggere ligger vederlaget på 73.741 kr. om måneden, men langt de fleste borgmestre har årsløn over en million. Vederlaget er dog ikke den eneste indtægtskilde en borgmester kan have, en række bestyrelsesposter udløser også honorarer. I 2025 var de to bedst lønnede borgmestre Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg og formand for KL, og Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense og næstformand i KL. De fik henholdsvis lige over to mio. og 1,9 mio. kr.

Stillingen er første gang nævnt i Slesvig stadsret 1342 under titlen proconsul, og i de følgende århundreder var det almindeligt med to borgmestre i danske byer. De var formænd for købstadens råd og blev valgt af rådmændene, undertiden i forening med borgerskabet. Efterhånden fik kongen stadig større indflydelse på valget, og efter 1660 udnævnte kun kongen borgmestre.

Det første kommunalvalg i Danmark fandt sted i 1909 (hvor kvinder kunne stemme for første gang), der var dog stadig stor forskel på købstæder og sogne, og det var først ved Kommunalreformen i 1970 at alle kommuner fik borgmestertitlen i stedet for sognerådsformand. Den næste store reform, Strukturreformen, ændrede borgmesterrollen væsentligt. Med langt større kommuner var det næsten umuligt at passe et job ved siden af borgmesterposten. Tidligere var der fx. eksempler på borgmestre, der drev landbrug ved siden af eller underviste på nedsat tid der også samtidig var medlemmer af Folketinget. De større kommuner ændrede også den erhvervsmæssige tilgang til borgmesterposten. Før var de to største faggrupper blandt borgmestrene landmænd og lærere. Begge erhverv er der stadig, men ofte i dag kombineret med ledererfaringer eller erfaringer fra organisationsarbejde. De fire største bykommuner har i dag borgmestre med akademisk baggrund.

Valgperioden 2022-2025 viste en ny tendens: Borgmestre, der stoppede midt i perioden uden at have tabt. Det var fx Jacob Bundsgaard (S) i Aarhus, Thomas Kastrup-Larsen (S) i Aalborg og Thomas Gyldal Petersen (S) i Herlev. De gav alle udtryk for, at de ville noget andet med deres liv. Også efter kommunalvalget 2025 var der borgmestre, der overraskende sagde farvel. Pernille Rosenkrantz-Theil tabte kampen om at bliver overborgmester i København. Hun sagde derefter nej tak til en post som fagborgmester, som hun ifølge Socialdemokratiets stemmetal havde krav på og valgte at forlade politik. Det samme gjorde Marie Stærke, som mistede borgmesterposten i Køge Kommune, dog sådan at det kun var kommunalpolitik hun sagde farvel til. Marie Stærke forblev næstformand i Socialdemokratiet.

26 borgmestre har op til forberedelserne til valget i 2025 bekendtgjort, at de ikke genopstiller. Nogle vælger at stoppe på grund af alder, men flere har angivet hetz, shitstorme og grove formuleringer son årsag. Flere borgmestre var i perioden også stressramte.

• Kommunalvalg og regionalvalg 2025
• Kommunalbestyrelse

• borgmesterfakta.dk