computerspil

Et computerspil spilles typisk ved, at spilleren bruger en input-enhed som tastatur, mus, controller eller touchskærmen på en mobiltelefon. Nyere spillekonsoller kan via sensorer aflæse spillerens bevægelser, uden at man behøver en controller eller tastatur. Spillerens handlinger finder ofte sted i et rumligt og tidsligt afgrænset system, hvor spilleren kontrollerer og interagerer med audiovisuelle elementer på en skærm.

Man skelner ofte mellem spillets gameplay (dets forløb), spillets struktur (dets regler og mekanikker) og endeligt dets grafiske udtryk, som omfatter de billeder, lyde og haptiske (berøringsbaserede) elementer, spilleren oplever under spillet. Nogle spil har klart definerede regler og mål, og kan enten vindes eller tabes af spilleren. Andre, såkaldte sandbox-spil, giver spilleren frihed til frit at lege, udforske og forfølge egne projekter.

Computerspil kan spilles alene (single-player) eller sammen med andre (multiplayer), enten kompetetivt eller kollaborativt. Spilleren kontrollerer ofte – men ikke altid – en karakter, nogle gange kaldet en avatar, en spilkarakter eller en PC (efter engelsk: player character). Udover spilleren selv indeholder mange spil computerstyrede karakterer, såkaldte NPCs (efter engelsk: non-player characters).

Der findes mange genrer af computerspil, og moderne computerspil kombinerer ofte forskellige genre-elementer. Vigtige spilgenrer inkluderer:

Computerspil vandt udbredelse i 1970’erne, men har rødder i ældre analoge spilformer som brætspil, rollespil, krigsspil, pinball-maskiner og enarmede tyveknægte. De første eksperimenter med digitale spil blev udviklet i universitetsmiljøer i 1950’erne og 1960’erne, blandt andet Spacewar! (fra 1962 Adventure), første gang udgivet i 1976.

I løbet af 1970’erne og 1980’erne blev computerspil kommercialiseret gennem arkadespil som Pong (1972) og Space Invaders (1978) samt de første spillekonsoller til hjemmet, herunder Atari 2600 (1977) og Nintendo Entertainment System (1983 i Japan/1985 i Europa). Samtidig vandt hjemmecomputere som Commodore 64 og Amiga udbredelse og det gjorde det muligt for spillere at købe, kopiere og udvikle spil selv.

Computerspillets udvikling er tæt knyttet til den teknologiske udvikling. I 1990’erne gjorde fremkomsten af mere avancerede grafikkort og lydsystemer det muligt at skabe detaljerede 3D-spilverdener, mens cd-rommen udvidede mængden af lagringsplads og dermed plads til lyd, video og mere komplekse fortællinger. Udbredelsen af computernetværk og internettet førte til nye spiltyper som online-rollespil og multiplayer-skydespil, hvor spillere kan mødes og konkurrere i fælles virtuelle miljøer.

I 2000’erne og 2010’erne fortsatte denne udvikling. Kraftigere computerprocessorer, smartphones og trådløse forbindelser gjorde det muligt at spille avancerede computerspil på farten. Nye brugergrænseflader som bevægelsesstyring, touchskærme og virtual reality-systemer har også udvidet måderne, man kan interagere med spil på. Endelig er computerspil i dag tæt integreret med den øvrige sociale-mediekultur, hvor spillere bl.a. deler deres spil med hinanden på platforme såsom Twitch og Youtube.

Computerspil er et vigtigt kulturelt og socialt fænomen for mennesker over hele kloden og i næsten alle aldre. Mange spil fungerer som sociale rum, hvor spillere kan deltage i kreative aktiviteter, konkurrencer og fællesskaber omkring det at spille sammen.

Kreative aktiviteter omfatter blandt andet modding, hvor spillere ændrer spillets software eller tilføjer nyt indhold, hvilket skaber nye spiloplevelser og udvider spillets univers. Udbredelsen af videodelingsplatforme som Twitch og YouTube har skabt yderligere muligheder for deltagelse, hvor mennesker både kan dele deres eget spil og se andre spille. Dette har givet plads til nye roller som streamere og game influencers, der kombinerer underholdning, kommentering og fællesskabsdannelse og dermed har stor indflydelse på spilkulturen og markedet.

I e-sport spilles computerspil kompetitivt i en organiseret (og nogle gange professionel) ramme med publikum og turneringer. I dag tiltrækker e-sport millioner af seere online og udgør en milliardindustri, hvor professionelle spillere, hold og events genererer betydelige indtægter gennem sponsorer, præmiepenge og streaming.

Computerspilsindustrien er i dag en milliardindustri og dermed også en magtfaktor i den globale kultur- og medieøkonomi. Som et centralt kulturprodukt har computerspil tiltrukket stigende opmærksomhed fra forskere og kritikere, og har skabt debat i offentligheden. Computerspil har for eksempel været genstand for opmærksomhed om spørgsmål om diversitet, repræsentation og ligestilling – både i forhold til ligestilling og arbejdsvilkår for medarbejdere i spilindustrien, og i forhold til spillenes indholdsside. I mange år blev computerspil domineret af mandlige heltefigurer og udviklet ud fra forestillinger om, at det primært var unge mænd, der spillede computerspil, men de seneste år har der været en øget opmærksomhed på mangfoldighed i både karakterer, fortællinger og spillertyper.

Samtidig har spørgsmål om køn og magt i spilfællesskaber fået stor opmærksomhed. Den såkaldte Gamergate-bevægelse opstod i 2014 som en løst organiseret onlinekampagne, der udviklede sig til omfattende chikane af kvindelige spiludviklere, journalister og kritikere. Forløbet tydeliggjorde dybtliggende kulturelle konflikter omkring spørgsmål såsom kvinder og minoriteters deltagelsesmuligheder i spilkulturer og behovet for større diversitet i computerspil. Gamergate anses i dag for tæt forbundet med de netværk, der senere opstod omkring den amerikanske alt-right bevægelse

Computerspil har også været genstand for debat om gambling-lignende mekanikker, særligt omkring såkaldte lootboxes, hvor spilleren kan betale for tilfældige virtuelle belønninger. Disse systemer har rejst spørgsmål om afhængighed, passende aldersgrænser og økonomisk udnyttelse af spillere. Lootboxes bliver i flere lande reguleret af lovgivningen.

• spillekonsoller
• platformspil
• virtual reality
• Playstation
• Xbox
• e-sport
• lootboxes