Image
Stamtræet for rovdyrordenen (Carnivora), der viser de 16 familiers slægtskab ifølge nylige DNA-undersøgelser. (1) indikerer underordenen Caniformia og (2) underordenen Feliformia. Det fremgår, at de fem familier, der tidligere blev samlet under betegnelsen desmerdyr - civettefamilien, manguster, madagaskarrovdyr, linsanger og nandin - ikke er en samlet gruppering.
Fylogeni Carnivora
Licens: CC BY NC SA 3.0

Desmerdyr er en forældet betegnelse, der dækkede over et stort antal slanke, aflange, lavbenede og langhalede medlemmer af rovdyrordenen fra Afrika, Madagaskar og Asien. Den omfatter bl.a. Rikki-Tikki-Tavi, en mangust, der optræder i Rudyard Kiplings kendte fortælling af samme navn fra The Jungle Books (1894-1895).

De blev tidligere samlet i én familie, Viverridae, men baseret på DNA-undersøgelser har man nu fordelt dem på fem familier:

De fem familier har vist sig ikke at udgøre en sammenhængende (monofyletisk) gruppe. Eksempelvis er mangusterne og madagaskarrovdyrene nærmere beslægtet med hyænerne, end de er med civettefamilien; linsangerne er en søstergruppe til kattene, og nandinen er en fjern slægtning til alle de andre familier i underordenen Feliformia. Derfor giver det ikke længere mening at bruge begrebet desmerdyr.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig