Størstedelen af de træk, der karakteriserer rovdyrene, er udsprunget af tilpasningerne til jagt og fortæring af det nedlagte bytte. Rovdyr har normalt kraftige, seglformede hjørnetænder, som bruges til at gribe og i visse tilfælde dræbe byttet med. Bag hjørnetænderne følger et antal kindtænder, hvoraf de forreste er udformet som savtænder, beregnet til at skære med, og de bageste er udformet som knudetænder, beregnet til at knuse med. Men trods navnet er det ikke alle rovdyr, der fortrinsvis lever af rov. Bjørne er altædende, og den store panda (Ailuropoda melanoleuca) lever næsten udelukkende af bambus. Det forskellige fødevalg afspejler sig i tandsættet. Hos rovdyr, der udelukkende lever af kød som fx kattefamilien, er knudetænderne kraftigt reduceret, mens savtænder og hjørnetænder er veludviklede. Et særligt sæt kindtænder, rovtænderne, fungerer som en saks, når kæberne lukkes sammen. Hos de altædende bjørne og de planteædende pandaer er savtænderne kraftigt reduceret, mens knudetænderne er veludviklede. Alle rovdyr er forsynet med kraftige tyggemuskler og tilhørende muskelfæster på kraniet.
Jagten på bytte foregår overvejende vha. lugte- og synssansen, som begge er veludviklede. Rovdyr varierer i størrelse fra 12 cm i længden og 40 gram (brud (Mustela nivalis)) til næsten 3 meter i længden og en vægt på næsten 800 kg (kodiakbjørn (Ursus arctos middendorffi) og isbjørn (Ursus maritimus)).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.