feromoner (insekter)

Feromoner kan anvendes til at monitere og i nogle tilfælde mindske bestande af skadedyr ved, at man producerer fx kønsferomoner syntetisk og tilsætter dem til klisterfælder eller andre typer af fælder. Hannerne, der vil søge hunner, vil i stedet søge til fælderne med syntetisk feromon, inden de når at parre sig med hunnerne. Dette bruges bl.a. til æblevikleren (Cydia pomonella), der gør skade i æbleplantager overalt i Europa.

En anden type af anvendelse er forvirringsteknik. Ved at man doserer kønsferomoner over hele afgrøden, kan hannerne ikke orientere sig præcist i forhold til de ventende hunner. Der findes nu mere end 100 forskellge kommercielt tilgængelige kønsferomoner, der virker i forhold til fx en række skadelige viklere, biller og fluer inden for frugtavl, have- og skovbrug.

Aggregeringsferomoner bruges til barkbillen typograf (Ips typographus), der er et skadedyr i nåletræer. Feromonet bruges i dette tilfælde til, at man får tiltrukket de flyvende biller hen til ”fangtræer”, som man efterfølgende kan fjerne.

Anvendelse af syntetiske feromoner kræver, at det kemiske stof er godkendt af EU, samt at selve produktet er godkendt af det enkelte land. Feromoner bliver generelt godkendt efter reglerne for low risk-stoffer.

Allerede omkring år 1700 var man blevet opmærksom på, at hanner af birkemåleren (Biston betularius) fløj ind gennem et åbent vindue for at komme i kontakt med en nyklækket hun. I midten af 1800-tallet studerede den franske entomolog Jean Henri Fabre, hvordan hunner af spindere kunne tiltrække mange hanner.

Løvtræsnonnen (Lymantria dispar) er en spinderart, der lever på forskellige løvtræer og er skadelig i det sydlige Europa. Efter introduktion af spinderen til USA i slutningen af 1800-tallet blev den hurtigt et voldsomt skadedyr i skovbruget derovre. Myndighederne i USA begyndte allerede ca. år 1900 at eksperimentere med at sætte uparrede hunner af spinderen i fælder, således at hanner blev tiltrukket og kunne indfanges. I nyere tid er man gået over til at bruge syntetiske feromoner og forbedrede fældedesigns til bekæmpelse af løvtræsnonnen, bl.a. i et EU-projekt, som foregår i samarbejde mellem forskere og kommercielle firmaer.

I Danmark blev feromoner i form af uparrede hunner introduceret i et forskningsprojekt omkring 1980, der omhandlede monitering og bekæmpelse af larver af agerugler (Agrotis segetum), "knoporme", i gulerødder.

• insekter