Figurdigt, visuel poesi, et digt, der er skrevet eller trykt således, at det fremstiller sit emne grafisk: Et passionsdigt formet som et kors, en bryllupssang som en pokal, et digt om sommerfugle som en sommerfugl, et kærlighedsdigt, der tegner den elskedes træk, osv. Som figurdigt betragtes også visse bogstavgåder og rebusagtige opstillinger, fx digte i stjerne- og pentagramform, eller kvadratdigte, der giver samme ordlyd læst med og mod skriften samt fra oven og ned. I den lyriske konkretisme har figurdigtet en central stilling. I videste forstand kan dog al skreven lyrik indbefatte en visuel oplevelse ved siden af den klanglige og derved nærme sig figurdigtet. I både klassisk og moderne lyrik er strofen fx ofte en form, der ikke blot er af klanglig natur, men også i stigende grad givet for øjet. Det egentlige figurdigt var på mode i aleksandrinsk digtning, i karolingisk renæssance, i barokken og ikke mindst i modernismen (se Guillaume Apollinaire). Baggrunden er skriftens voksende indflydelse og billedmediets store vækst i 1900-t.