Flyaker er en grotesk teaterform fra oldtiden. Flyakerfarcen blev udviklet i den græske del af Syditalien (Magna Graecia) i 300- og 200-tallet f.v.t. Spillene, som blev vist på simple sceneopbygninger, var dels grovkornede gengivelser af myter og tragedier, dels hverdagssituationer. De agerende var udstyret med groteske masker, fallosser og deformerende udstopninger.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer fra græsk phlyakes, flertal af phlyax. Det er beslægtet med phlyos 'snak, sladder'

Også kendt som

phlyaker

Der er kun få tekstfragmenter bevaret fra flyakerspillene, men mange græske vasebilleder fremstiller genren.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig