galej

Galej.

Af Morten Gøthche.

Licens: Begrænset anvendelse

En galej er et hurtig rofartøj, som blev brugt til søkrigsførelse helt fra grækernes storhedstid og frem til 1800-tallet. Galejer blev mest brugt i Middelhavet, men også i Østersøområdet, hovedsagelig i den russiske og svenske flåde. Også Danmark brugte galejer i 1600- og 1700-tallet,hvor der endda var planer om at bygge en galejhavn i Nivå Bugt, men typen fik aldrig rigtigt nogen succes i nordiske farvande.

Faktaboks

Etymologi: Ordet galej kommer af middelnedertysk galeide, af middellatin galea 'skib', af græsk galee 'sværdfisk; væsel'.

Bemanding og udrustning

Antikkens galejer havde årer i op til tre lag (triere, græsk: 'tre-ro', eller trirem, latin: 'tre-åre'). De var bemandet med et par hundrede roere, havde en længde på omkring 40 m, og kampformen var vædring eller entring.

De senere nordiske galejer havde nogenlunde samme størrelse og bemanding, men af hensyn til sødygtigheden var lagene af roere reduceret til et eller to, hvor der til gengæld kunne være op til fem mand pr. åre. Bevæbningen var let artilleri.

Senere udvikling

Galajerne kunne føre latinersejl, og med større vægt på sejlføring opstod der efterhånden en ny skibstype, galeasen, som på det tidspunkt var en mellemting mellem en galej og et noget tungere handelsfartøj.

Læs mere på Lex.dk:

søkrig

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Sejlskibe og mindre både

Torben Munk

cand.polyt.

Faktaboks

Bemanding og udrustning

Senere udvikling

Læs mere på Lex.dk:

Kommentarer

Fagansvarlig for Sejlskibe og mindre både

Det sker

A.P. Møller

Den store nytårsquiz

Dark Sky

Seneste ændringer på Lex