En galease var en mindre sejlskibstype, som fra midten af 1700-tallet og frem til midten af 1900-tallet blev benyttet til kystfart i Nordeuropa.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet galease kommer af fransk galéace, af italiensk galeazza 'stor galej'.
Galeasen havde en høj stormast og en væsentlig lavere mesanmast agter. Begge master havde gaffelsejl og topsejl, og stormasten kunne eventuelt bære et råsejl. Skroget var fyldigt og bygget med et agterspejl.
Oprindelig betegnede ordet galease en galej, der foruden årer kunne fremdrives med sejl. Denne skibstype var tidligere almindelig i Middelhavet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.