Hedonisme bruges i daglig tale ofte om en livsførelse, der er rettet imod umiddelbar nydelse. En hedonist er således en person, der søger de nære glæder, velbehag, eller luksus. Inden for filosofien er der en lang tradition for at diskutere hedonisme. Begrebet er her udfoldet i forskellige mere præcise betydninger, der dog alle har det til fælles, at de har udgangspunkt i menneskelig nydelse eller smerte.

Faktaboks

Etymologi
Ordet hedonisme kommer af græsk hedone 'fornøjelse, lyst' og -isme.
Også kendt som

lystlære

Psykologisk hedonisme

Psykologisk hedonisme er teori om motivation, ifølge hvilken mennesker alene (eller hovedsageligt) er motivereret af, hvad der bibringer dem selv mest mulig nydelse eller mindst mulig smerte. Selv når vi handler på måder, der tilsyneladende ikke har til formål at fremme egen nydelse, er det, der driver vores handlinger dybest set ens egen mulighed for at opnå nydelse eller undgå smerte (eller finde den optimale balance mellem nydelser og smerte). Som psykologisk teori er hedonisme beslægtet med psykologisk egoisme, ifølge hvilken vi mennesker alene er motiveret af, hvad der er bedst for os selv.

Kritik

Den traditionelle kritik af psykologisk hedonisme har været, at menneskelig motivation er langt mere mangefacetteret end alene at have fokus på at opnå nydelse og at undgå smerte. Selvom nydelse naturligvis kan motivere mennesker, er der også mange andre forhold, der fungerer som drivkraft for vores handlinger. For eksempel kan vi være moralsk motiveret af et ønske om at hjælpe andre mennesker. I den yderste konsekvens kan mennesker vælge at ofre deres egen liv for, hvad der er til andres bedste (se altruisme).

Hedonisme som livskvalitetsteori

Hedonisme som en livskvalitetsteori drejer sig om, hvad der gør menneskers (eller andre skabningers) liv bedre eller dårligere. Ifølge teorien består positiv livskvalitet i nydelse. Som teori om livskvalitet fortolkes nydelse dog ofte ganske bredt som favnende mange typer af mentale tilstande (som fx glæde, velbefindende, fryd, lykkefølelse m.fl.). Omvendt består negativ livskvalitet – det der gør vores liv dårligere – alene i smerte, hvilket dog også typisk gives en bred fortolkning (som fx fysisk lidelse, ubehag, frustration, væmmelse, m.m.)

Kritik

Som livskvalitetsteori har hedonismen været genstand for mange forskellige former for kritik. Et spørgsmål, der har været genstand for diskussion, er, om nydelse (eller smerte) i sig selv gør vores liv bedre (eller dårligere), eller om nydelsen kun bidrage til at forbedre vores liv, for så vidt som vi ønsker den. Ud fra en såkaldt præferenceteori om livskvalitet, bidrager nydelse i sig selv ikke til at gøre vores liv bedre, men gør det kun, for så vidt som vi ønsker nydelse og får denne præference opfyldt. Forskellen mellem de to forskellige tilgange til livskvalitet viser sig altså i spørgsmålet, om nydelse gør vores liv bedre selv i en situation, hvor vi ikke ønsker nydelse. For hedonisten er svaret på dette spørgsmål bekræftende.

Et andet omdiskuteret spørgsmål er, om det, som hedonister hævder, alene er oplevelser (af nydelser og smerte), der bidrager til vores livskvalitet, uafhængigt af hvordan disse oplevelser knytter sig til forhold i virkeligheden. Hvis man har en nydelsesfuld oplevelse af at have en god ven, men denne person uden ens viden bagtaler en, eller på andre måde opfører sig dårligt mod en, så vil oplevelsen af nydelse ifølge hedonismen alligevel bidrage til, at man får et bedre liv i omgang med personen. Kritikere har dog her anført, at det virker forkert, at bekendtskabet med vedkommende skulle gøre ens liv bedre, selvom man ikke oplever denne persons dårlige opførsel. Det har derfor været foreslået, at nydelse kun gør vores liv bedre, hvis den er autentisk, dvs. hvis det der forårsager nydelsen, har hold i virkeligheden.

Aksiologisk hedonisme

Hedonisme som aksiologisk teori (dvs. værditeori) drejer sig om spørgsmålet, hvad der anses for at have etisk værdi. Ifølge denne form for hedonisme er det alene nydelse (eller smerte), der anses for at have værdi i sig selv. Teorien findes fx udfoldet i den etiske teori utilitarisme, ifølge hvilken det eneste der har værdi, og som man skal søge at skabe mest muligt af gennem sine handlinger, er nydelse (eller den optimale balance mellem nydelse og smerte).

Tilhængere af hedonisme som aksiologisk teori behøver dog ikke hævde, at andre forhold – som fx menneskelig frihed eller autonomi – ikke har etisk værdi. Påstanden fra hedonisten er blot, at disse forhold kun har instrumentel værdi. Frihed og autonomi er således kun etiske goder, for så vidt som de bidrager til at fremme det, der er godt i sig selv, nemlig nydelse.

Kritik

Kritikere af denne form for hedonisme har hævdet, at det er svært at underbygge påstanden om, at alene nydelse skulle have værdi i sig selv, og har som modstykke typisk forsvaret en pluralitet af etiske værdier.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig