hjertesvigt

Hjertesvigt kan inddeles i akut hjertesvigt og kronisk hjertesvigt samt i venstresidig hjertesvigt og højresidig hjertesvigt afhængigt af, hvilken hjertehalvdel der først og fremmest er påvirket. Ofte svigter begge hjertehalvdele, enten fordi sygdommen, der fører til hjertesvigt, rammer begge sider af hjertet, eller fordi hjertesvigt i det ene kammer i næste omgang fører til overbelastning af de andre kamre.

Alvorligheden af hjertesvigt deles ofte ind i fire funktionsklasser vha. NYHA-klassifikation, fra grad 1, som er asymptomatisk, til grad 4, som er alvorlig svigt med åndenød og træthed i hvile.

I Danmark har mellem 60.000 og 100.000 personer hjertesvigt i en eller anden grad. Den gennemsnitlige debutalder for hjertesvigt er 72 år, og risikoen øges med stigende alder. Forekomsten af hjertesvigt varierer afhængigt af, hvordan tilstanden defineres, om der aktivt undersøges for hjertesvigt, og hvilken befolkning der undersøges.

Ved hjertesvigt formår hjertet ikke at pumpe godt nok til at opfylde kroppens behov. Ved mild hjertesvigt bliver dette først tydeligt ved anstrengelse, hvor musklens behov for ilt øges kraftigt, og et svigtende hjerte ikke kan følge med. Ved stigende alvorlighedsgrad bliver hjertefunktionen også for dårlig til at dække kroppens behov i hvile. Da opstår både "foroversvigt", hvor organerne får for lidt ilt til at fungere optimalt, og "bagoversvigt", hvor hjertet ikke kan håndtere alt veneblodet, så trykket i lungevener og kroppens øvrige vener øges.

Når kroppens organer ikke længere modtager nok blod, sætter blandt andet nyrerne og hjernestammen en række kompensationsmekanismer i gang. Disse mekanismer er udviklet til at modvirke konsekvenserne af dehydrering og blodtab og inkluderer øget tørst, nedsat urinproduktion, øget hjertefrekvens og øget blodtryk. Disse mekanismer er uhensigtsmæssige ved kronisk pumpesvigt og bidrager til væskeophobning (ødem) og øget hjertesvigt i en ond cirkel.

Det dominerende symptom ved hjertesvigt er normalt åndenød, især ved anstrengelse. Dette skyldes, at hjertet ikke kan "håndtere" veneblodet, så det ophobes i lungekarrene. Personer med hjertesvigt har ofte svært ved at ligge fladt, og de må derfor sove siddende på grund af væske i lungerne. Nyrerne får tilstrækkelig blodforsyning, og urinproduktionen øges, hvilket medfører, at personer med hjertesvigt ofte skal lade vandet om natten. Hjertesvigt giver også nedsat fysisk form, træthed, oppustethed i maven og væskeophobning i benene. Hjertesvigt kan give hjertebanken og er associeret med besvimelse og pludselig død.

Typiske tegn på hjertesvigt er hævelse i benene, forstørret lever og mislyde over hjerte og lunger, når der lyttes med stetoskop.

Diagnosen hjertesvigt stilles normalt ved hjælp af EKG, røntgenbillede, blodprøver og ultralyd af hjertet (ekkokardiografi).

EKG er oftest unormalt ved hjertesvigt, men forandringerne er ofte uspecifikke og giver ikke diagnosen i sig selv. Røntgenbillede af lungerne kan vise forstørret hjerte og væskeophobning i lungerne, men giver heller ikke diagnosen alene. En gruppe hormoner, de såkaldte natriuretiske peptider, ANP, BNP, CNP, udskilles i hjertet ved hjertesvigt. Normale værdier af disse udelukker nærmest hjertesvigt, mens man ved høje værdier må gå videre i udredning.

Ultralyd af hjertet kan påvise hjertesvigt, graden af pumpesvigt, hjerteklapfejl eller andre strukturelle hjertesygdomme. Ved ekkokardiografi beregnes pumpefunktionen (ejektionsfraktion), som danner basis for nærmere klassificering af hjertesvigt – hjertesvigt med reduceret pumpefunktion eller med bevaret pumpefunktion. Dette har igen konsekvenser for den videre behandling.

Behandlingen af hjertesvigt er tredelt:

• Livsstilsbehandling
• Medicinsk behandling af selve hjertesvigtet uafhængig af årsag
• Behandling rettet mod årsagen til hjertesvigtet, fx højt blodtryk, kransåresygdom eller hjerteklapfejl

Samlet set er dødeligheden ved hjertesvigt høj og på linje med mange kræftsygdomme. Det skyldes, dels at hjertesvigt er alvorligt i sig selv, dels at mange personerne med hjertesvigt er gamle og skrøbelige. Med god behandling er der dog mange personer med hjertesvigt, der lever længe og med få symptomer. Med moderne behandling er dødeligheden ved kronisk hjertesvigt reduceret til kun 1/3 af, hvad den engang var.

Hjertets opgave er at pumpe blod med næringsstoffer og ilt rundt til alle kroppens organer. Iltfattigt blod returneres via vener til højre hjertehalvdel, som pumper blodet gennem lungerne. I lungerne kommer blodet i tæt kontakt med iltrig luft, og ilten går over i blodbanen. Det iltrige blod bliver dernæst pumpet via venstre for- og pumpekammer ud i kroppen igen. En del af det iltholdige blod går fra hovedpulsåren til kranspulsårerne (koronararterierne), som løber udenpå hjertet og forsyner selve hjertemusklen med blod.

• Læs mere om hjertet.

• hjertet
• højt blodtryk
• hjertemedicin
• NYHA-klassifikation