honeytrap

Når målet først er indfanget i fælden, kan efterretningstjenesten bruge forskellige teknikker for at få det ønskede resultat. Dette kan inkludere afpresning, hvor personen trues med offentliggørelse af deres intime relation, eller det kan være en direkte udnyttelse af den tillid, der er opbygget, til at få adgang til informationer. Nogle gange bliver personen gjort opmærksom på fælden, mens det i andre tilfælde sker uden deres viden.

Med fremkomsten af digitale kommunikationsmidler, sociale medier og online datingplatforme er det blevet lettere at etablere kontakt og manipulere potentielle mål.

Kvinder bliver ofte brugt som honeytraps, men metoden kan lige så vel involvere mænd. Eksempelvis blev en svensk kvindelig officer i Kosovo i 2007 anklaget for at have givet fortrolige dokumenter til sin serbiske kæreste, som var spion.

Honeytraps har eksisteret i århundreder og er blevet brugt af mange forskellige lande og organisationer.

En af de mest kendte formodede honeytraps var Mata Hari, som den franske kontraspionagetjeneste under 1. Verdenskrig beskyldte for at være tysk spion, selv om det aldrig blev bevist. Hun blev henrettet i 1917.

Honeytraps blev særligt kendt under Den Kolde Krig, hvor Sovjetunionens KGB ofte brugte denne metode imod vestlige diplomater og forretningsfolk for at få adgang til deres hemmeligheder.

Honeytraps anvendes primært i efterretningsverdenen, men metoden kan også forekomme i andre sektorer, hvor målet er at skaffe fortrolige informationer eller indflydelse, eksempelvis i forretningsverdenen.

Honeytraps er en del af en større efterretningsmetode, HUMINT, som bruger mennesker til at indsamle efterretninger.

• HUMINT
• SIGINT
• spionage
• Forsvarets Efterretningstjeneste
• Politiets Efterretningstjeneste