kommunalvalg

Ifølge den kommunale og regionale valglov skal valg til kommunalbestyrelser og regionsråd afholdes hvert fjerde år den tredje tirsdag i november i valgåret. I 2021 var der kommunale og regionale valg den 16. november. I 2025 afholdes kommunal og regionalvalg tirsdag d. 18. november.

Antallet af medlemmer, der skal vælges i den enkelte kommune, fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt og skal være et ulige tal mellem 9 og 31 for kommuner med under 20.000 indbyggere og et ulige tal mellem 19 og 31 for kommuner med over 20.000 indbyggere. Borgerrepræsentationen i København har dog 55 medlemmer. Antallet af medlemmer, der skal vælges i de enkelte regioner, var oprindeligt ved lov fastsat til 41. Fra 1. januar 2026 sammenlægges Region Hovedstaden og Region Sjælland imidlertid til Region Østdanmark, hvor regionsrådet får 47 medlemmer. Samtidigt er medlemstallene i de tre andre regioner blevet ændret, i Region Syddanmark og Region Midtjylland til 31 begge steder og i Region Nordjylland til 25.

Ved kommunal- og regionalvalget i 2021 blev der valgt i alt 2.436 medlemmer ud af i alt 9.165 opstillede til kommunalbestyrelserne og 205 medlemmer ud af 1.350 opstillede til regionsrådene.

Ved kommunalvalgene var 35,9 % af de valgte kvinder. Det var en fremgang fra 2017, hvor 32,9 % af de valgte var kvinder.

Man kan afgive sin stemme til valg til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, hvis man er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen hhv. regionen og herudover enten har dansk indfødsret, er statsborger i et af de øvrige EU-lande, Island eller Norge eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de seneste fire år forud for valgdagen.

Før 1. juli 2016 havde personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne (tidligere benævnt umyndiggjort) heller ikke valgret. En lovændring i april 2016 ændrede dog dette; herved fik ca. 1.900 personer valgret til såvel kommunal- og regionalvalg som til Europa-Parlamentsvalg.

Vælgerne optages på valglister og modtager valgkort på samme måde som ved folketingsvalg.

Valgbar til kommunalbestyrelsen og regionsrådet er enhver, der har valgret. Det gælder også for udenlandske statsborgere, der har valgret. Udenlandske statsborgere kan derfor vælges som medlemmer af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, og de kan følgelig også vælges som borgmester eller formand for et regionsråd.

Den, der er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør vedkommende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd, er dog ikke valgbar. Når der er gået tre år, i visse tilfælde fem år, efter straffens udståelse eller tre år efter en bødevedtagelse eller en betinget dom, kan en straf ikke længere medføre tab af valgbarhed.

Om et medlem har mistet sin valgbarhed pga. straf afgøres nu efter et sæt af objektive kriterier, som fremgår af loven om kommunale og regionale valg. Tidlige (før 2018) blev disse sager afgjort af et uafhængigt nævn, Valgbarhedsnævnet, som imidlertid blev nedlagt i 2018, hvor Valgbarhedsnævnets andre opgaver så blev overført til Valgnævnet. Indsigelser om manglende valgbarhed pga. straf er i øvrigt ikke til hinder for, at en person kan stille op som kandidat til valget.

Kandidater til valget opstilles på kandidatlister for hele kommunen eller regionen under ét, også selv om en kandidatliste evt. i sit navn har en reference til en del af kommunen eller regionen. Hver kommune og region udgør ét valgområde (sin egen valgkreds, så at sige). Kandidatlister kan opstilles af de politiske partier eller af lokale borgergrupper og enkeltpersoner uden tilknytning til partierne (begge de to sidstnævnte typer af kandidatlister betegner lokallister). For begge typer af kandidatlister gælder, at de skal være underskrevet af et antal vælgere som stillere, jf. dog næste afsnit.

Til kommunalbestyrelsesvalg kræves 25 stillere, i nogle af de større kommuner 50 og i Københavns Kommune 150. Til regionsrådsvalg kræves 50 stillere. Partier og lister, der blev indvalgt ved forrige kommunalvalg, henholdsvis regionalvalg, og som fortsat er repræsenteret i det pågældende organ, er siden en lovændring i 2015 fritaget for at indlevere stillerlister.

To eller flere kandidatlister kan støtte hinanden ved at indgå valgteknisk samarbejde, som har til formål at stille deltagerne i samarbejdet lidt bedre ved mandatfordelingen, end ellers havde været. Valgteknisk samarbejde mellem to eller flere kandidatlister for samme parti mv. kaldes listeforbund, og samarbejde mellem kandidatlister for forskellige partier mv. kaldes valgforbund. Listeforbund kan indgå valgforbund med andre listeforbund eller kandidatlister. Listeforbund forekommer dog reelt ikke mere, hvilket bl.a. skyldes, at de fleste lokale partiforeninger i modsætning til tidligere nu omfatter hele kommunen.

I 2025 forventes langt de fleste af kandidatlisterne i alle 98 kommuner og fire regioner at indgå i valgforbund. Selv om deltagerne ofte understreger, at der er tale om et rent valgteknisk samarbejde, er det dog tydeligt, at de fleste valgforbund især etableres mellem partier, der ideologisk ikke ligger langt fra hinanden.

Stemmeafgivning foregår på samme måde som ved folketingsvalg. Vælgeren kan enten stemme på en kandidatliste (listestemme) eller på en bestemt kandidat (personlig stemme). En personlig stemme er samtidig en stemme for den kandidatliste, som kandidaten er opstillet på.

Det antal medlemmer, mandater, der skal vælges, fordeles mellem de opstillede kandidatlister på grundlag af de opnåede stemmetal. Fordelingen sker forholdsmæssigt efter d'Hondts fordelingsmetode.

Hvis der er anmeldt valgforbund og/eller listeforbund, foretages fordelingen i flere omgange. Først fordeles mandaterne mellem valgforbund, listeforbund, der ikke har indgået valgforbund, og kandidatlister, der hverken har indgået valgforbund eller listeforbund.

Dernæst fordeles de mandater, der er tilfaldet et valgforbund, mellem de i valgforbundet deltagende kandidatlister og listeforbund. Endelig fordeles de mandater, der er tilfaldet et listeforbund, mellem de enkelte kandidatlister i listeforbundet.

Ved kommunal- og regionalvalg er der ingen formelle spærregrænser som ved folketingsvalg. Det er dog muligt at beregne de "naturlige" spærregrænser, som skal være opfyldt for at opnå mandat.

Brugen af den d'Hondtske mandatfordelingsmåde i forbindelse med adgangen til at indgå valgforbund kan en gang imellem medføre lidt mærkværdige resultater, som for eksempel at et stort parti får mere end 50 % af mandaterne for mindre end halvdelen af stemmerne, eller at et mindre parti ikke få mandat, selv om det har flere stemmer end et andet parti, der får mandat.

Når det er fastlagt, hvilke kandidatlister der har opnået mandater og hvor mange, gøres det op, hvem der er valgt for de pågældende kandidatlister.

Hvis en kandidatliste har såkaldt sideordnet opstilling (hvad langt de fleste kandidatlister har), vælges kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal. Listestemmerne har derfor ingen betydning for kandidatudvælgelsen, kun for antallet af mandater, listen opnår i alt.

Hvis en kandidatliste har opstillet kandidaterne i en prioriteret rækkefølge (partiliste), sker kandidatudvælgelsen på følgende måde: Først beregnes kandidatlistens fordelingstal. Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er valgt.

De kandidater, der ikke har opnået fordelingstallet i personlige stemmer, tildeles i partilistens rækkefølge og så langt, listestemmerne rækker, så mange listestemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer lige netop udgør fordelingstallet. De kandidater, der på den måde opnår fordelingstallet, er valgt.

Skal der vælges flere kandidater end dem, der har opnået fordelingstallet, vælges de i rækkefølge efter størrelsen af deres stemmetal. De ikke-valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme liste i rækkefølge efter størrelsen af deres stemmetal.

Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte regionsråd tiltræder 1. januar i året efter valgåret. Medlemmerne har pligt til at varetage hvervet i hele den fireårige valgperiode, idet hvervet som medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd er et såkaldt borgerligt ombud.

Et medlem har dog ret til at blive fritaget for sit medlemskab, såfremt medlemmet pga. helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger e.l. har rimelig grund til at ønske en sådan fritagelse.

Hvis et medlem i løbet af den fireårige valgperiode mister sin valgbarhed, fx pga. fraflytning fra kommunen, regionen eller pga. straf, udtræder medlemmet af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, og den nærmest berettigede stedfortræder indtræder i stedet for det fratrådte medlem for resten af valgperioden. Det samme er naturligvis tilfældet, hvis et medlem dør i løbet af valgperioden.

• Kommunal og regionalvalg 2025

• Valgene til kommunalbestyrelser og regionsråd den 16. november 2021 (København: Danmarks Statistik). 7. april 2022.
• Jørgen Elklit, Sune Welling Hansen og Ulrik Kjær (red.) (2021). KV17. Analyser af kommunalvalget 2017 (Odense: Syddansk Universitetsforlag).
• Ulrik Kjær (2023), Regionalvalg, Odense: Syddansk Universitetsforlag.
• Lov om kommunale og regionale valg. Med kommentarer af Christine Boeskov, Nicoline Nyhom Miller og Jørgen Elklit (København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag).