koreansk litteratur

Den tidligste koreanske litteratur kan føres tilbage til 500-tallet e.v.t. Her blev der gjort forsøg på at nedskrive digte på koreansk ved hjælp af et kompliceret system baseret på kinesiske skrifttegn. Kun 25 sådanne tidlige korte digte, hyangga ('hjemlandssange'), er overleveret og udgør de ældste bevarede litterære mindesmærker på koreansk sprog. De er oftest buddhistisk eller shamanistisk farvede.

Frem til 1900-tallets begyndelse har den koranske litteratur været tosproget, skrevet dels på den koreaniserede form af klassisk kinesisk (hanmun), dels fra midten af 1400-tallet på koreansk.

Koryoperioden

Under Koryoperioden fik hyangga en efterfølger i Koryo kayo (Sange fra Koryo), et anonymt digt, ofte med en folkelig tone og åbenlyst erotiske hentydninger. Til de fornemste repræsentanter for den kinesisksprogede digtning frem til 1400-tallet hører Ch'oe Chi-Won (f. 857) og Yi Kyu-Bo (1168-1241).

Af den tidlige prosa er meget lidt bevaret. Foruden en del buddhistiske politisk-filosofiske tekster fra kongeriget det forenede Silla er der bevaret nogle betydningsfulde værker fra den efterfølgende Koryoperiode.

Samguk sagi og Samguk yusa

Blandt de mest fremtrædende værker det officielle kongfuc iansk-orienterede historieværk Samguk sagi (1145, 'De tre kongerigers historie') af Kim Pu-Sik. Fra anden halvdel af 1200-tallet er bevaret den uofficielle buddhistisk-farvede Samguk yusa ('Glemte historiske optegnelser fra de tre kongeriger') af buddhistmunken Ir-Yon.

Romanlitteratur

Der var ingen egentlig romanlitteratur fandtes ikke i Koryoperioden, som i stedet kendetegnes af en prosagenre med korte anekdotiske stykker (p'aesol) i allegorisk form og med en tydelig samfundskritisk brod.

Yiperioden

I begyndelsen af Yiperioden indførtes den koreanske alfabetiske skrift, hvilket bidrog til en hurtig udvikling af den koreansksprogede litteratur.

Yongbi och'on'ga

Akchang-poesien nåede sit højdepunkt med Yongbi och'on'ga (1447, 'Sangen om dragernes flugt til himlen'), det første værk, der blev skrevet med de koreanske skrifttegn.

Sijo

Sijo, en trelinjers, strengt formbunden digtform, udgør Koreas måske fornemste bidrag til verdenslitteraturen. Den nåede sin fuldendelse i løbet af 1500-tallet med digtere som Chong Ch'ol (1536-1593), Hwang Chin-I (død 1530) og Yun Son-Do (1587-1671) og har bevaret sin popularitet op i vore dage.

Koreansk litteratur i 1600-tallet

Først i løbet af 1600-tallet begyndte en egentlig romangenre (kodae sosol) at tage form efter kinesiske forbilleder. Efterhånden blev den koreaniseret mere og mere. Denne litteratur har en undertiden skarp samfundskritisk brod, hvilket bl.a. ses i Beretningen om Hong Kil-Tong af Ho Kyun, 1569-1618.

Litteraturen fra denne periode kan også være præget af en stærkt udtalt kongfuciansk eller buddhistisk moralopfattelse. Det ses fx i Beretningen om Ch'un Hyang, anonym forfatter, 1700-tallet, og De ni's tågedrøm af Kim Man-Jung (1637-1692).

Første halvdel af 1900-tallet

Samtidig med de vesterlandske litterære strømningers ankomst til Korea i begyndelsen af 1900-tallet ophørte den traditionelle romanform. Tiden omkring 1910'erne og 1920'erne var en hektisk udviklingsperiode, hvor næsten alle de store vesterlandske strømninger fra romantik via symbolisme til modernisme afløste hinanden i hurtig takt.

Med Yi Kwang-Su (1892-1950) og Ch'oe Nam-Son (1890-1957) fik den nye prosa og poesi hver sin frontfigur. Et tidligt højdepunkt nåedes i løbet af 1900-tallet med digtere som Kim So-Wol (1902-34) og Han Yong-Un (1879-1944), som begge forener nye former med det unikt koreanske.

Anden halvdel af 1900-tallet

I 1940'erne herskede en litterær stilstand. I tiden fra 1950'erne til 1970'erne blev denne stilstand erstattet af en intensiv behandling af det nationale traume Koreakrigen (1950-1953). Også de menneskelige problemer, som den øgede urbanisering efter krigen medførte, blev flittigt behandlet i både poesi og prosa.

Fremtrædende forfattere i efterkrigstiden

Til de fremtrædende forfattere i efterkrigstiden hører So Chong-Ju (1915-2000), Pak Mog-Wol (1916-1978) og Ku Sang (1919-2004).

Stor gennemslagskraft fik Kim Chi-Has (f. 1945) stærkt samfundskritiske digte i 1970'erne. Historiske og realistiske strømninger gjorde sig i 1980'erne og 1990'erne gældende inden for prosa med forfattere som Pak Wan-So (1931-2011), Yi Mun-Gu (1941-2003), Cho Se-Hui (1942-2022), Yi Mun-Yul (f. 1948) og Han Mal-Suk (f. 1931).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Klassisk koreansk litteratur

Barbara Wall

Lektor, ph.d., Københavns Universitet