Han Kang har vundet adskillige sydkoreanske og udenlandske priser i løbet af sin karriere.
I 2005 blev hun udpeget som vinderen af den prestigefyldte Yi Sang Literary Award for novellen Mongolian Mark, der udgør anden del af bogen Vegetaren. Hun blev udvalgt enstemmigt af syv dommere. Litteraturkritikeren Lee O-young skrev, at værket ”kunne være blevet akavet med dets bizarre emne, usædvanlige karakterudvikling og udfordrende fortælling, men det viser fornøjelsen af at læse et værk med et højt niveau af symbolisme og fremragende komposition”. Han Kangs far Han Seung-won vandt samme pris i 1988.
I 2016 modtog Han Kan og oversætteren Deborah Smith sammen International Booker Prize for Vegetaren, der var Han Kangs første værk oversat til engelsk. Han Kang var den første sydkoreaner nomineret til prisen, og Vegetaren var den første koreanske roman, der vandt prisen. Romanen Hvid blev nomineret til samme pris i 2018.
Han Kang blev i 2023 udvalgt som en af Royal Society of Literatures International Writers.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.