Kuru er en uhelbredelig og dødelig sygdom, der angriber hjernen hos mennesker. Sygdommen forekom isoleret blandt Fore-folket i Papua Ny Guinea i perioden fra tidligt i 1900-tallet til det sidste tilfælde i 2009, og sygdommen betragtes således som udryddet. Kuru er en prionsygdom , som forårsages af overførbare proteiner, der kaldes prioner . Kuru gav sammen med scrapie (som er en prionsygdom hos får og geder ) de første tegn på, at prionsygdomme er overførbare.

Faktaboks

Etymologi

Sygdommens navn kuru kommer fra kúru på det papuanske sprog foré. Ordet betyder 'rystelse'.

Forekomst

Kuru forekom som en isoleret epidemi blandt Fore-folket i Papua Ny Guineas østlige højland, som er et område, der er lidt mindre end Fyn. Unikt for kuru-epidemien er, at stort set alle sygdomstilfælde kendes. Ud af en befolkning på ca. 36.000 er ca. 2.700 døde af kuru i perioden 1957-2009. Da epidemien var på sit højeste i 1950'erne, var der omkring 200 dødsfald om året. Det sidste tilfælde af kuru blev registreret i 2009, og sygdommen betragtes således som udryddet.

Årsager og sygdomsmekanisme

Image
Kuru er en prionsygdom, som kun er set hos Fore-folket. Fore-folket havde ritualer der involverede kannibalisme, fx ved begravelser, hvor de spiste afdødes hjerner, og på denne måde blev prioner overført. Sygdommen ramte oftest kvinder og børn, som bl.a. fik gangbesvær. Alle på billedet har kuru, og de fem kvinder har fremskreden kuru og må anvende gangstok for at kunne gå.

Kuru er en prionsygdom, som forårsages af overførbare proteiner, der kaldes prioner. Prionerne ved kuru ligner de prioner, der ses ved en anden prionsygdom, der kaldes Creutzfeldt-Jakobs sygdom. Det er nogle ekstremt bestandige proteiner, som fx ikke kan nedbrydes ved desinfektion.

Overførsel ved kannibalisme

Prionerne blev overført mellem personer fra Fore-folket pga. folkets kannibalistiske ritualer i forbindelse med begravelser. Begravelsesritualerne bestod bl.a. i at ære den døde ved at spise dele af den afdødes indre organer, herunder hjernevævet. Ved indtagelse af hjernevæv fra en afdød stammefælle, der var angrebet med prioner, blev sygdommen overført oralt.

Efter overførslen har prionsmitstoffet "formeret" sig i hjernevævet hos de personer, der deltog i ritualet, og har så kunnet smitte videre ved deres død ved fortsættelse af de kannibalistiske ritualer.

Inkubationstid

De kannibalistiske ritualer blev forladt i slutningen af 1950'erne og tilfældene af kuru begyndte efterhånden at aftage. Det sidste tilfælde sås i 2009, hvilket antyder, at tiden fra smitte til sygdom (inkubationstiden) kan være op til 50 år. Gennemsnitligt er inkubationstiden for kuru omkring 12 år, hvilket er den længste inkubationstid blandt de kendte prionsygdomme.

Forandringer og nedbrydning af hjernevæv

Image
Ved kuru nedbrydes hjernevævet, og personen kan til sidst hverken tale eller bevæge sig.
Af .
Licens: CC BY 3.0

Når en person har fået overført prioner, dannes der forandringer i hjernevævet i form af små hulrum i hjernevævet. Forandringerne kaldes også spongiforme ('svampelignende'), hvilket hentyder til hjernevævets "svampede" udseende. Derudover dannes der også et betydeligt antal aflejringer af abnorme proteiner (amyloide plaques), der ved kuru er omgivet af hulrum (vakuoler) og har fået navnet floride plaques, blandt andet i lillehjernen, basalganglier, thalamus og hjernebarken.

Symptomer ved kuru

De dominerende symptomer ved kuru er rystelser (tremor) og bevægelsesforstyrrelser med ufrivillige bevægelser (ataxi) – og ordet kuru betyder også 'rystelse'. Bevægelsesforstyrrelserne udvikler sig progressivt til slutstadiet, hvor personen er vågen, men ikke kan bevæge sig eller tale (akinetisk mutisme). Der ses også følelsesmæssige forandringer, herunder ukontrolleret latter, mens demens først ses sent i sygdomsforløbet eller slet ikke.

Behandling og prognose

Som andre prionsygdomme kan sygdommen ikke behandles, og symptomerne bliver progressivt værre og ender med død typisk inden for 1 år (3-23 måneder) efter de første symptomer. Død skyldes tab af evnen til at indtage føde og væske (dysphagi) kombineret med infektioner som lungebetændelse og betændelse i liggesår, fordi personen ikke kan bevæge sig.

Historisk baggrund

Image
Carleton Gajdusek (venstre) og lægen Vincent Zigas, der undersøger personer med kuru i 1957. Gajdusek modtog i 1976 Nobelprisen for sine forsøg, hvor han påviste at kuru kan overføres.

Den amerikanske læge D. Carleton Gajdusek modtog Nobelprisen i fysiologi/medicin i 1976 for sine banebrydende forsøg, hvor han som den første beviste, at kuru kan overføres. I forsøgene blev hjernemateriale fra en afdød kuru-patient indført (inokuleret) i hjernen hos chimpanser, hvorefter de udviklede symptomer på kuru. Inkubationstiden var i gennemsnit 23 måneder.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig