Linsen er et gennemsigtigt legeme, der ligger inde i øjet; linsen er bikonveks og befinder sig bag regnbuehinden og pupillen og foran glaslegemet. Den indgår sammen med hornhinden i øjets lysbrydende system. Linsen består af epitelceller, som for det meste er langstrakte og udgør linsefibrene, og en tynd, elastisk linsekapsel, der omgiver hele linsen.
Faktaboks
- Etymologi
-
Linse kommer af det latinske ord lens 'linse'.
- Også kendt som
-
lens crystallina
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.