regnbuehinden

Irisstroma er det forreste og tykkeste lag. Det består af løst væv med mange blodårer. Disse blodkar er normalt ikke synlige. I dette lag ligger også muskulaturen, der påvirker pupillens størrelse; en muskel med muskelfibre, der går fra centrum og udad (musculus dilatator pupillae), som udvider pupillen og en ringmuskel (musculus sphincter pupillae), som trækker pupillen sammen.

Pigmentbladet er det tynde pigmentlag, der ligger bag irisstromaet. Dette forhindrer lyset i at trænge gennem regnbuehinden. Dermed fungerer regnbuehinden som en blænde, der gør pupillen større (mydriasis) eller mindre (miosis) afhængig af lysmængden, der rammer øjet. Pupillens form og lysreaktion er dog i høj grad også påvirkelig af sygdomme og skader både i og uden for øjet og af lægemidler.

Generelt bliver pupillen noget mindre hos ældre personer. Pupillens form og lysreaktion påvirkes blandt andet ved betændelser i forreste del af øjet, fordi regnbuehinden da vil kunne klistre sig fast til linsens forflade med dannelse af bageste synekier.

Iriskolobom er åbninger i regnbuehinden, der kan være medfødte eller opstået ved skader eller operationer. Ved meget højt øjentryk eller højt intrakranielt tryk vil pupillen kunne blive udvidet og ikke trække sig sammen, når øjet belyses.