mesoderm

De første to uger vil det tidlige embryon kun bestå af to cellelag: epiblast (store celler) og hypoblast (små celler). I løbet af den 16. embryonale dag sker gastruleringen, hvor nogle af epiblastcellerne migrerer og udfylder rummet imellem de to oprindelige lag. Man får på den måde tre lag: ektoderm (af epiblastceller), endoderm (af hypoblastceller) og mesoderm af de nye tilvandrede celler.

De mesodermale celler lægger sig nu i tre langsgående rækker og fortætter. Den midterste/centrale række udvikler sig til rygstrengen (chorda dorsalis), en proces, som begynder i hovedets ende og gradvist fortsætter bagud i løbet af 3. og 4. uge. Mesoderm-cellerne, som ligger umiddelbart på hver side af denne midterakse, danner en cylindrisk struktur, som kaldes paraksial mesoderm. På ydersiden af denne dannes den intermediære mesoderm. Længst ud til hver side bliver cellelaget mere affladet.

De tre dele af mesoderm giver ophav til forskellige organer. Den paraksiale mesoderm danner det aksiale skelet og den tværstribede muskulatur. Den intermediære mesoderm giver ophav til urinvejssystemet og dele af genitalierne. På den 17. dag deles det laterale, affladede lag i to: en dorsal del, som kobles sammen med ektoderm-laget og amnionhulen, og en ventral del, som kobles sammen med endoderm-laget og blommesækken. Sidstnævnte giver ophav til de mesoteliale celler, som beklæder de indre organer og kaldes den splankniske mesoderm. Cellerne, som kobles til ektoderm-laget, danner indersiden af kropshulen, dele af ekstremiteterne samt størstedelen af læderhuden (corium) og betegnes som den somatopleurale mesoderm.

• foster
• kim
• graviditet