neocortex

I neocortex findes kapacitet til højere kognitive funktioner som sprog- og rumforståelse, læring og abstrakt tænkning; endvidere findes evnen til at udtænke og udføre viljestyrede handlinger.

Den menneskelige neocortex udgør 90–95 procent af hjernebarken og er cirka tre gange større, end den der findes hos vores nærmeste slægtninge, aberne. Neocortex er udviklingshistorisk den yngste del af storhjernens bark. Nyere forskning har vist, at et humanspecifikt gen (ARHGAP11B) spiller en vigtig rolle i den evolutionære ekspansion af menneskets neocortex.

Neocortex består af seks lag med forskellige nerveceller og er på hver side delt ind i en pandelap (lobus frontalis), en isselap, (lobus parietalis), en tindingelap (lobus temporalis) og en nakkelap (lobus occipitalis). Den resterende del (paleocortex, archicortex), som blandt andet kan lokaliseres til det limbiske system, udgøres som oftest kun af tre lag nerveceller og indeholder centre for mere 'primitive' evner som lugtesans, forplantning og emotionelle reaktioner.

Neocortex antages funktionelt at udvikles i retning fra den bagerste lap mod frontallappen, således at de forreste dele med centre for planlægning og reflekterede handlinger først færdigudvikles i begyndelsen af 20-årsalderen.

• hjernen
• hjernebarken
• storhjernen