Notokord er en vævstruktur i fosterets midterste kimblad (mesoderm), som i den tidlige embryonale fase danner en definerende akse i kroppen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet notochord kommer af græsk noton 'ryg' og chorde 'streng'.
Også kendt som

notochord, rygstreng

På hver side af notokorden anordnes symmetrisk de mesodermale organer, blandt andet hvirvelsøjle- og muskelanlægget. Diskus intervertebrales' bløde centrale del (nucleus pulposus) kan betragtes som en rest efter notokorden. Forstyrrelser i udviklingen af notokorden kan resultere i misdannelser i de enkelte ryghvirvellegemer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig