Image
Slægten Piper (peber) er den største slægt i peberfamilien. Her er det arten Piper porphyrophyllum i Sabah på Borneo.

Peberfamilien er en familie af tokimbladede planter i peberordenen. Der kendes fem slægter med tilsammen mere end 3.800 arter, som er udbredt overalt i tropiske egne.

Faktaboks

Også kendt som

Piperaceae

Det er urter eller buske med spredte, hele blade. De er ofte aromatisk duftende pga. deres indhold af olieceller. Blomsterne er små, uden bloster, oftest tretallige og samlede i aks eller kolber. Frugten er et bær eller en stenfrugt.

De største slægter er Piper (peber) og Peperomia (musehaleaks) med henholdsvis 2.430 arter og 1.426 arter.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig