Polymyalgi er en bindevævssygdom, der giver stivhed og smerter i muskler på grund af betændelse omkring kropsnære led. Sygdommen varer typisk mellem et og elleve år, og behandling gives i mindst et år. I de allerfleste tilfælde efterlader sygdommene ingen mén.
Sygdommen er nært beslægtet med temporalisarteritis, som den kan optræde sammen med. Ved temporalisarteritis foreligger der betændelse i karvæggen i kroppens større arterier, og kan især påvises i tindingearterierne.
Polymyalgia reumatika ses næsten udelukkende hos personer over 50 år, og den etnisk nordiske befolkning udvikler polymyalgia reumatika hyppigere end andre grupper. Hos personer over 50 år forekommer sygdommen hos ca. 0,6 %. Kvinder får dobbelt så hyppigt polymyalgi ift. mænd.
Sygdommens årsag er ikke kendt, men arvelige forhold er sandsynligvis af betydning.
Tilstanden polymyalgia reumatika blev første gang beskrevet i 1888. I 1890 blev Sir Jonathan Hutchinson den første, der beskrev det kliniske billede af temporalisarteritis. Over 40 år senere, i 1932, viste den amerikanske læge Bayard Taylor Horton (1895-1980) ved Mayo Clinic i USA, at der ved sygdommen er betændelse i tindinge-arterien. Navnet polymyalgia reumatika først blev foreslået af lægen David Barber i Manchester i 1957.
Ved udviklingen af polymyalgia reumatika vil der i løbet af dage til uger kunne mærkes stivhed og smerter i kropsnær (proksimal) muskulatur. Sygdommen rammer gerne skulderåget, overarme, nakke, hoftepartier, lår og lænderyg. Muskelstivheden ledsages ofte af let feber og en generel sygdomsfølelse. Over ti procent af patienterne har ledbetændelse, hyppigst i håndled, knæ og de fingrenes knoled. Nogle vil også få betændelse i slimsække, især i skuldrene, men ind imellem også i knæhasen (såkaldt Bakers cyste).
Muskelstivheden mærkes mest om morgenen og efter perioder med inaktivitet. Polymyalgia reumatika begynder ofte med lokaliserede gener, såsom smerter i en enkelt skulder, hvilket kan gøre det vanskeligt at stille en korrekt diagnose tidligt i sygdomsforløbet.
Diagnosen polymyalgia reumatika stilles på baggrund af det samlede billede af symptomerne med muskulær stivhed i kropsnære områder kombineret med en blodprøve, hvor der hos langt de fleste med sygdommen vil være forhøjet betændelsesreaktion (CRP) i.
Ultralydsundersøgelser kan vise betændelse i slimsække, og nogle har et let forhøjet antal hvide blodlegemer (leukocytose) og blodplader i blodet (trombocytose).
Det er meget sjældent komplikationer ved polymyalgia reumatika. Sygdommen er ikke forbundet med nogen væsentligt øget hyppighed af kræftsygdom eller hjerte- og karsygdom sammenlignet med personer af samme alder.
Polymyalgia reumatika behandles med binyrebarkhormon af typen prednisolon. Ved svigt af prednisolon kan bruges såkaldte biologiske lægemidler, der hæmmer virkningen af IL-6. Ved generende ledbetændelser kan methotrexat forsøges, eller injektioner af kortikosteroid direkte i led.
En dramadokumentar om A.P. Møller-dynastiet ruller over skærmen. Men hvem var virkelighedens Arnold Peter Møller, skibsrederen og industrimanden, som grundlagde de virksomheder, der udviklede sig til vore dages A.P. Møller-Mærsk-koncern?
Quiz dig klogere på 2025 med 12 spændende spørgsmål – ét for hver måned af året, der gik.
Vinterhimlen er mørk. Om man kan se stjernerne, kommer an på vejr og lysforurening. Dark Sky er områder, hvor man bedst kan se stjernehimlen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.