temporal arteritis

Temporal arteritis ses næsten udelukkende hos personer over 50 år, og flere kvinder end mænd rammes af sygdommen. Den etnisk nordiske befolkning rammes oftere end andre befolkningsgrupper. I Danmark opstår omkring 8-9 nye tilfælde af sygdommen per 100.000 per år.

Årsagen til sygdommen er ukendt, men man mener, at sygdommen kan skyldes et autoimmunt angreb på arteriernes vægge.

Det mest almindelige symptom ved temporal arteritis er hovedpine, som kan opstå akut. Ofte vil smerterne sidde i tindingen (regio temporalis), men kan også lokaliseres til baghovedet eller hele hovedet. Mange vil opleve en generel sygdomsfølelse, lav feber, nattesved, vægttab og appetitløshed. Nogle vil også mærke ændringer i smagssansen, som eksempelvis at sødt smager sødere end før sygdommens opståen. Det er også almindeligt med smerter i kæben og vanskeligheder med at tygge.

Sænkningsreaktionen (SR) og C-reaktivt protein (CRP) er forhøjede hos de fleste og kan være trecifret. Diagnosen temporal arteritis kan stilles med sikkerhed ved at tage en vævsprøve (biopsi) af tindingeåren (temporalarterien), som viser betændelse i alle tre lag af karvæggen. Hos 8 ud af 10 patienter vil vævsprøven også vise såkaldte kæmpeceller, og sygdommen kaldes derfor også kæmpecellearteritis. Kæmpeceller er store celler med flere cellekerner.

På mange hospitaler benyttes også ultralyd for at påvise temporal arteritis. Undersøgelsen afslører en opklaring (halo) rundt om karrene, som skyldes betændelse. Finder man sådanne forandringer på begge tindingeårer, er diagnosen forholdsvis sikker. Ultralydsundersøgelse kan også bruges til at bestemme det sted på arterien, der egner sig bedst udtagelse af en vævsprøve.

Ved temporal arteritis kan synsforstyrrelser være en komplikation, og dette optræder hos 10- 15 %. Imidlertid får under fem procent af alle personer ramt af sygdommen varige mén som blindhed eller tab af synsfelt. Synsforstyrrelser kan udvikles før andre symptomer eller i løbet af de første et til to år. Hos mange forudgås disse af kortvarigt og forbigående synstab eller anden synsforstyrrelse.

En anden, mere sjælden komplikation ved temporal arteritis er aortaaneurisme, hvilket indebærer udposning af hovedpulsåren i bryst- eller bughulen. Dette kan optræde langt ud i sygdomsforløbet. En meget sjælden komplikation er skalpnekrose, hvor huden på hovedet går til grunde. Betændelse af årerne til armene medfører sjældent varige skader.

Temporal arteritis behandles med kortikosteroider i tabletform af typen prednisolon. Andre betændelsesdæmpende lægemidler har ingen effekt.

For personer med temporal arteritis, der oplever synsforstyrrelser, kan intravenøs kortikosteroid som methylprednisolon gives, i tillæg til prednisolontabletter. Mange foretrækker også at supplere behandlingen af temporal arteritis med acetylsalicylsyre, da risikoen for hjerte-kar-sygdom er relativt høj i denne aldersgruppe.

Den engelske kirurg Sir Jonathan Hutchinson (1828-1913) blev i 1890 den første, der beskrev det kliniske billede af temporal arteritis. Mere end 40 år senere (1932) viste lægen Bayard T. Horton (1895-1980) ved Mayo-klinikken i USA, at sygdommen skyldtes betændelse i tindingeåren. Årsagen til denne betændelse er stadig ukendt.

• polymyalgi
• vaskulitis
• autoimmunitet