Det kliniske billede bestemmes mere af hvilket hudområde, der angribes, end af hvilken dermatofyt, som er årsag til infektionen. Med udgangspunkt i det kliniske billede skelnes der mellem flere varianter af ringorm. De hyppigste varianter er: fodsvamp (tinea pedis), neglesvamp (tinea unguis), lyskesvamp (tinea cruris), svamp i håndflader (tinea manuum) og svamp i hårbunden (tinea capitis). Svamp på øvrige hudområder kaldes tinea corporis. Det er denne variant, som oftest viser det typiske ringformede udslæt.
Ofte er der kun lette symptomer med rød hud, der bliver tør og let skællende. Udslættet kan have et ringformet udseende med mest aktivitet i periferien af ringen. Det er på grund af den gradvis øgede størrelse af ringen, at disse infektioner kaldes "ringorm".
Der kan være noget kløe og irritation, særligt ved lyskesvamp. Ofte er der ingen kløe, og mange har fodsvamp – særligt mellem tæerne, som regel mellem lilletåen og den ved siden af. Symptomerne ved neglesvamp er af kosmetisk art, neglene bliver misfarvet og tykke. En fortykket tånegl kan flosse og så naturligvis genere i strømpen eller i fodtøjet
Lyskesvamp viser sig som et rødt, fint skallende udslæt i lysken, ofte med vifteformet udbredelse nedover på indersiden af låret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.