En tandplejer er en autoriseret sundhedsperson, der selvstændigt udfører forebyggende, diagnostiske og behandlende opgaver indenfor sygdomme i tænder, mund og kæber. Tandplejerens kerneopgave er at fremme god oral sundhed gennem både klinisk behandling, sundhedsfremme og patientundervisning.

Tandplejere arbejder både selvstændigt og i samarbejde med tandlæger, afhængigt af opgavetype og kompleksitet. Tandplejere spiller en central rolle i den forebyggende tandpleje og i indsatsen mod ulighed i sundhed.

Arbejdsområde

Tandplejernes arbejdsopgaver har fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Opgaverne kan deles i to hovedgrupper, kliniske og sundhedspædagogiske.

Kliniske opgaver

De kliniske opgaver er bl.a. klinisk og radiologisk undersøgelse med diagnostik af karies, gingivitis og parodontitis samt identifikation af andre afvigelser fra det normale, eksempelvis indenfor okklusionsudvikling, bidfunktion, orale slimhinder og traumatologi.

  • Individuel risikovurdering og behandlingsplanlægning.
  • Vejledning om tændernes pleje og rigtigt kostvalg.
  • Non-invasiv karies- og parodontalbehandling.
  • Pudsning og polering af fyldninger.
  • Behandling af dentinhypersensibilitet og usurer.
  • Ekstern blegning af misfarvede tænder.
  • Fremstilling af studieaftryk og -modeller.
  • Påsætning og fjernelse af ortodontisk apparatur.
  • Infiltrationsanalgesi (bedøvelse før tandbehandling).
  • Rekvisition af visse lægemidler til brug i praksis.

Sundhedspædagogiske opgaver

Eksempler på sundhedspædagogiske opgaver er:

  • Kortlægning af samfundsgruppers kostvaner og behov for bedre tandpleje.
  • Planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb med forebyggende og sundhedsfremmende sigte.
  • Individuel vejledning af patienter (tandpleje, kost m.v.).
  • Konsulenthjælp til personer og grupper, der arbejder med tandpleje.
  • Fremstilling af undervisnings- og oplysningsmateriale.
  • Organisation og planlægning af sundhedsfremmende tiltag og forebyggelse, eksempelvis i en kommune eller en virksomhed.
  • Tilvænning til tandbehandling.
  • Tværfagligt samarbejde om sundhedsfremme og forebyggelse på individ- og gruppeniveau.

Uddannelsesforløb

Grunduddannelse

Tandplejeruddannelsen i Danmark er en professionsbacheloruddannelse. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og terapeutiske opgaver inden for tandplejerens virksomhedsområde med henblik på at kunne fungere selvstændigt som tandplejer såvel i privat praksis som i den offentlige tandpleje, og til at indgå i et fagligt, tværfagligt, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Den uddannede skal kunne anvende tandplejerprofessionens teorier og metoder under hensyntagen til den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling.

  • Varighed: 3 år (180 ECTS)
  • Udbudt ved Tandlægeskolen ved Københavns Universitet, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, planlagt udbudt ved Syddansk Universitet fra 2027 som et led i styrkelsen af det regionale sundhedstilbud
  • Veksler mellem teori og klinisk praksis

Indhold omfatter bl.a.:

  • Oral anatomi og fysiologi
  • Kariologi og parodontologi
  • Klinisk tandpleje og diagnostik
  • Sundhedspædagogik og forebyggelse
  • Videnskabsteori, metode og evidensbaseret praksis
  • Klinisk træning under supervision

Uddannelsen afsluttes med bachelorprojekt og giver adgang til autorisation.

Autorisation

Efter endt uddannelse ansøges om autorisation hos Styrelsen for Patientsikkerhed, hvorefter titlen tandplejer er beskyttet.

Efter- og videreuddannelse

Tandplejere kan efterfølgende:

  • Deltage i efteruddannelse og kurser (fx parodontologi, pædagogik, ledelse)
  • Videreuddanne sig til kandidatniveau inden for sundhed, uddannelse eller folkesundhed
  • Arbejde med forskning, undervisning eller kvalitetsudvikling

Lovgrundlag (centrale love)

Autorisation og tilsyn

Tandplejere er omfattet af:

  • Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Autorisationsloven) – fastlægger krav til autorisation, faglig forsvarlighed, tilsyn og disciplinærsager.

Patientrettigheder og -pligter

  • Sundhedsloven – regulerer patienters rettigheder, informeret samtykke, aktindsigt og klagemuligheder.

Journalføring

  • Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler – fastsætter krav til journalens indhold, opbevaring og ansvar.

Specifikke bekendtgørelser og vejledninger for tandplejere

  • Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje – beskriver formål med uddannelsen, varighed, struktur og tilrettelæggelse, prøver og eksamener samt andre regler.
  • Bekendtgørelse om tandplejeres virksomhedsområde – præciserer hvilke undersøgelser, behandlinger og forebyggende tiltag tandplejere må udføre selvstændigt, og hvornår der skal inddrages tandlæge.
  • Vejledning om omhu og samvittighedsfuldhed i sundhedsfaglig virksomhed – gælder alle autoriserede sundhedspersoner og er central ved vurdering af faglig forsvarlighed.
  • Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp – relevant i relation til samarbejde mellem tandlæger, tandplejere og klinikassistenter.

Faglige fortolkninger og praksisnære anbefalinger formidles ofte via Tandplejerforeningen.

Historisk baggrund

Tandplejeruddannelsen blev etableret i Danmark i 1970’erne som led i en styrkelse af den forebyggende tandpleje. Baggrunden var et stigende fokus på kariesforebyggelse, opbygning af den kommunale børnetandpleje og behovet for at udnytte ressourcerne i tandplejen mere effektivt.

Siden da har tandplejerens kompetenceområde gradvist udviklet sig, og professionen har fået en tydelig og selvstændig rolle i både offentlig og privat tandpleje.

I 1996 vedtog Folketinget Lov om tandplejere. De centrale argumenter i lovforslaget var

  1. behov for klar lovregulering og retssikkerhed, idet tandplejere allerede i praksis udførte mange kliniske opgaver, men uden et selvstændigt og entydigt lovgrundlag;
  2. Styrkelse af forebyggelse i tandplejen på grundlag af tandplejeres særlige kompetence indenfor forebyggende og sundhedspædagogisk arbejde;
  3. Mere effektiv ressourceudnyttelse i tandplejen med en klarere kompetencefordeling mellem tandlæger og tandplejere, som kunne frigøre tandlægeressourcer til mere komplekse behandlinger;
  4. Styrkelse af behandlingskvalitet gennem de krav der bliver stillet til en autoriseret sundhedsperson om faglig forsvarlighed, inklusive ansvar og tilsyn;
  5. Mange sammenlignelige lande havde lovregulerede tandplejere (dental hygienists).

Tandplejerloven blev ophævet 1. januar 2007 med ikrafttrædelsen af lov nr. 451 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven), idet bestemmelserne om tandplejere blev inkluderet i autorisationsloven (§ 65-66).

Internationale perspektiver

Internationalt findes tandplejere i mange lande, men uddannelse, kompetencer og autorisationsforhold varierer betydeligt.

  • I Norden ligner tandplejerens rolle den danske, med stærk vægt på forebyggelse
  • I lande som USA, Canada og Storbritannien har dental hygienists ofte mere specialiserede eller anderledes kompetenceområder
  • Globalt ses en stigende anerkendelse af tandplejerens betydning for folkesundhed og forebyggelse

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og internationale tandlægeorganisationer har i stigende grad fremhævet forebyggende tandpleje som en vigtig del af den samlede sundhedsindsats.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig