tolvfingertarmen

Tolvfingertarmen begynder med skarp grænse ved maveporten (pylorus). Den første, horisontale del (pars superior duodeni) har en udvidelse kaldet bulbus duodeni. Denne del af tolvfingertarmen har en forholdsvis glat indre overflade. Pars superior ligger intraperitonealt, altså helt omsluttet af bughinde.

Den næste, nedadgående del (pars descendens) er derimod rig på indvendige slimhindefolder, der er op til én centimeter høje (Kerckringske folder). Disse folder har en permanent position; de forsvinder ikke, hvis tarmvæggen strækkes. De når hele vejen rundt om tarmrørets indre. I bagvæggen af pars decendens, omtrent ti centimeter nedenfor maveporten, udmunder den fælles udførselsgang for galde og bugspyt, idet den her danner en lille vortelignende struktur, papilla duodeni major, der prominerer ind i tarmlumen for enden af en længdegående slimhindefold (plica longitudinale duodeni). Hen over pars decendens krydser tillige roden af mesocolon transversum krøset fra den del af tyktarmen, der benævnes colon transversum.

Tarmen går derefter over i den nedre, horisontale del (pars horizontalis) i højde med tredje lumbalhvirvel, og derefter i den skråt opadgående del (pars ascendens). Omtrent på overgangen mellem de to dele krydser roden af mesenteriet hen over tarmen. Tolvfingertarmen afsluttes med et "knæk" på cirka 90 grader (flexura duodenojejunalis). Her går den over i næste tarmafsnit, jejunum (hungertarmen), som ligger intraperitonealt. Overgangen til jejunum er holdt oppe af ligamentum suspensorium duodeni, der strækker sig fra mellemgulvet og ned til tarmovergangen. Ligamentet, også kendt som Treitz' ligament, består af en blanding af muskelvæv og bindevæv.

Tolvfingertarmens mikroskopiske anatomi er markant forskellig fra mavesækkens. De cirkulære, bindevævsholdige slimhindefolder plicae circulares er dækket af tarmtrævler (villi intestinales), som er ca. 1 millimeter høje blad- eller fingerlignende slimhindeudposninger. Dertil har den frie overflade af hver epitelcelle (enterocyt) talrige mikroskopiske udløbere, såkaldte mikrovilli, som sammen med plicae circulares og tarmtrævlerne øger den absorptive overflade flere hundrede gange. Ved foden af tarmtrævlerne er der krypter beliggende i slimhinden (Lieberkühnske krypter). I disse krypter sidder der, blandt flere forskellige celletyper, de stamceller, hvorfra villi og krypter befolkes.

Under slimhindelaget i tolvfingertarmens første del ligger der talrige kirtler (Brunnerske kirtler). De udskiller alkalisk slim, som beskytter tarmoverfladen ved at neutralisere det sure maveindhold, når det overføres til tarmen. I slimhindeoverfladen findes også endokrine celler, der ved stimulation fra maveindhold frigiver hormonerne sekretin og cholecystokinin (CCK). Disse vil efterfølgende stimulere udskillelsen af bugspyt og galde til tarmen, som er centrale for den videre fordøjelse og absorption af føden.

Den øverste del af duodenum ned til papilla duodeni major tilhører udviklingsmæssigt fortarmen, og den forsynes derfor fra den første store uparrede gren fra aorta i bughulen, truncus coeliacus. Det tolvfingertarm, der er beliggende under papillen, er udviklingsmæssigt mellemtarm og forsynes fra den anden store uparrede gren fra aorta i bughulen, arteria mesenterica superior.

Maveindholdet, benævnt chymus, vil efter et måltid og over en periode leveres videre til tolvfingertarmen i små afmålte portioner. Da chymus er meget surt og slimhinden i tolvfingertarmen ikke er så syreresistent som slimhinden i mavesækken, kan der dannes sår, særligt i den første del af tolvfingertarmen (ulcus duodeni).

• fordøjelsen
• mavesår
• Zollinger-Ellisons syndrom