Tyggemusklerne er tværstribet muskulatur mellem over- og underkæben. Tyggemusklernes funktion er primært at skabe et tilstrækkeligt tryk mellem tænderne for at opdele mad. Trykket kan være op til 4000 newton. Dette kræver en høj grad af stabilitet i kæbeleddet.

Der er i alt fire egentlige tyggemuskler på hver side: store tyggemuskel, tindingemusklen samt laterale og mediale vingemuskel.

De egentlige tyggemuskler

Store tyggemuskel

Den store tyggemuskel (musculus masseter) udspringer fra kindbuen (arcus zygomaticus) og dækker ydersiden af underkæbegrenen (ramus mandibulae) før den fæstner sig langs undersiden af underkæbekanten. Dens funktion er at lukke kæberne.

Tindingemusklen

Tindingemusklen (musculus temporalis) er den største og stærkeste tyggemuskel. Den går vifteformet ud fra tindingebenet og vertikalt ned under eller bag kindbuen, til underkæbegrenenes processus coronoideus.

Dens funktion er at løfte underkæben, det vil sige lukke munden. De bageste fibre trækker også underkæben lidt bagud.

Den laterale vingemuskel

Den laterale (ydre) vingemuskel (musculus pterygoideus lateralis) på indersiden af underkæbegrenen går horisontalt og har to hoveder: et øvre hoved, der udspringer fra kilebenets ala major til kæbeledskiven og kapslen, og et nedre hoved fra kilebenets processus pterygoideus, som fæstner sig foran underkæbens ledhoved.

Den laterale vingemuskels funktion er at skubbe underkæben fremad, når begge muskler er i funktion. Ved ensidig funktion forskydes underkæben sideværts.

Den mediale vingemuskel

Den mediale (indre) vingemuskel (musculus pterygoideus medialis) udspringer fra kilebenets fossa pterygoidea og fæstner sig på indersiden af underkæben, nær kæbevinklen. Ved dobbeltsidig funktion løfter musklen underkæben. Ved ensidig funktion skubber den underkæben skråt fremad på tyggesiden. Begge de to vingemuskler bidrager dermed til at give kæben en "malende" funktion.

Andre tyggemuskler

Også nogle af de små hals- og tungemuskler er involveret i kæbens bevægelser, især ved åbning af kæberne; her må især platysma og de suprahyoide muskler nævnes, men også tyngdekraften kan bidrage til at åbne munden. Vi betegner dem som såkaldte accessoriske tyggemuskler, i modsætning til de egentlige tyggemuskler, som lukker kæberne med stor kraft.

Nerveforsyning

Tyggemuskulaturen bliver innerveret af nervus massetericus, som er en vigtig motorisk gren af nervus mandibularis, tredje gren af nervus trigeminus(femte hjernenerve).

Tyggemusklerne kan trække sig sammen ufrivilligt under forskellige grader og former for krampetilstand (trismus);

  • klonisk, for eksempel ved kulde
  • tonisk, for eksempel ved stivkrampe

Tyggemusklerne er de første muskler, der stivner, både ved stivkrampe og ved den normale dødsstivhed.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig