Fri software
 |
Fri software (engelsk free software) er software udgivet under en fri softwarelicens. Disse licenser giver brugeren mulighed for at videredistribuere og ændre softwaren. For mange er dette nogle friheder som bør respekteres – for andre er det blot en metode til at udvikle software af højere kvalitet. Sidstnævnte gruppe bruger oftest termen open source. Ifølge borgerrettighedsforkæmperen Richard M. Stallman og NGO- og borgerrettighedbevægelsen Free Software Foundation er det særlige ved fri software at det fremmer social solidaritet, ved at dele ressourcerne og samarbejde,[1] et standpunkt han mener Open Source-lejren overser.
Fri software bør ikke forveksles med gratis software eller freeware. Fri software kan godt være kommerciel, selvom videredistribuering er tilladt.
Rettigheder
[redigér | rediger kildetekst]Fri software betyder altså ikke nødvendigvis at softwaren er gratis eller "fri for pris", selvom fri software ofte er billig eller gratis. Det betyder tværtimod, at der med den fri software følger nogle rettigheder med. Selvom du får en gratis hof af en venlig sjæl, betyder det ikke at du nu kan gå i gang med selv at producere hof og sælge dem selv. Hvorimod du sagtens og fuldt lovligt kan gå i gang med at sælge hjemmebrændte CD'er med Emacs for penge hvis du får den foræret, eller downloader den. Der følger altså visse friheder med softwaren når den er fri, hvad enten du gav penge for den eller ej. Du har også altid ret til at forlange at få kildekoden udleveret, for derefter at lave ændringer i den, og så sælge eller på anden måde distribuere den ændrede software videre.
Rettigheder - friheder
[redigér | rediger kildetekst]For at en licens kan kaldes for fri software, skal den opfylde følgende kriterier (bemærk de sociale aspekter):[2]
- Friheden til at benytte programmet til ethvert formål (frihed 0).
- Friheden til at lære, hvordan programmet virker og forandre det efter egne behov (frihed 1). Adgang til kildekoden (open source) er en betingelse for at dette. Kildekoden skal være tilgængelig og må bruges frit.
- Friheden til at redistribuere kopier, så du kan hjælpe din næste (frihed 2).
- Friheden til at forbedre softwaren og udgive forbedringerne til offentligheden, så hele samfundet kan få gavn af det (frihed 3). Adgang til kildekoden er ligeledes en betingelse for dette.
Kategorier
[redigér | rediger kildetekst]Der findes forskellige kategorier af fri software:
- Offentligt domæne-software med adgang til kildekode (open source): Ophavsretten er udløbet, værket var ikke ophavsretligt beskyttet - eller forfatteren har udgivet softwaren til det offentlige domæne med en afkaldserklæring (i lande, hvor dette er muligt). Da software til offentligt domæne mangler ophavsretsbeskyttelse, kan den frit inkorporeres i ethvert værk, uanset om det er proprietært eller gratis. FSF anbefaler CC0-offentligt domæne-dedikation til dette formål.[3]
- Permissive licenser, også kaldet BSD-style, fordi de anvendes på meget af den software, der distribueres med BSD-styresystemerne. Forfatteren bevarer ophavsretten udelukkende for at fraskrive sig garanti og kræve korrekt kreditering af modificerede værker og tillader videredistribution og enhver ændring, selv closed source-værker.
- Licens eksempler:
- MIT-licensen
- BSD-licenserne
- Apache-licensen
Grundlæggelse af begrebet fri software
[redigér | rediger kildetekst]Begrebet fri software blev antagelig grundlagt af Richard M. Stallman, grundlæggeren af FSF og "the GNU project". RMS (som Richard kaldes i folkemunde) ville ikke acceptere at skulle vælge mellem at være lovbryder, og at nægte sine medmennesker kopier af software (eller kildekoden til software), som han nemt kunne give dem hvis det ellers havde været lovligt. Sagen var den, at da software opstod tænkte ingen på på ophavsret for software. Software var dengang som regel bundet til en bestemt type maskine som kostede så absurd mange penge, at omkostningerne til udvikling af software var ganske ubetydeligt i sammenligning. Udviklingen af mere avancerede styresystemer (primært UNIX) og programmeringssproget C førte imidlertid sammen med billigere hardware til at software fik en stigende værdi. Det førte så til at ophavsret for software blev indført, til Richard M. Stallmans og mange andre hackereres store irritation. Det førte til at han (RMS) i 1984 dannede "The GNU Project" med det formål at skabe et komplet frit operativsystem. Projektet mangler af forskellige årsager stadig at færdiggøre kernen i systemet (HURD) men i mellemtiden er der opstået forskellige alternative frie (som i frihed) kerner, som kan fungere GNU-projektets software.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Why Open Source misses the point of Free Software". Arkiveret fra originalen 15. juli 2018. Hentet 27. september 2012.
- ↑ Free Software Foundation (27 december 2016). "What is free software? The Free Software Definition". The GNU Project -- GNU. Arkiveret fra originalen 14 oktober 2013. Hentet 15 september 2018.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ "Various Licenses and Comments about Them". GNU Operating System. 12 januar 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
Eksterne henvisninger/kilder
[redigér | rediger kildetekst]- GNUs liste over licenser der opfylder kravene til fri software-licenser og er kompatible med GNU GPLArkiveret 25. august 2011 hos Wayback Machine
- GNU-projektets definition på fri software Arkiveret 16. december 2020 hos Wayback Machine
- Hvorfor software ikke bør have ejere – essay af Richard Stallman Arkiveret 30. december 2007 hos Wayback Machine
- GNU-projektet Arkiveret 15. december 2007 hos Wayback Machine
- Free Software Foundation Arkiveret 15. januar 2010 hos Wayback Machine
- Linux software Arkiveret 12. oktober 2007 hos Wayback Machine
 | Spire Denne artikel om software og programmering er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
