Kamakura

Kamakura udviklede sig i 1100-tallet fra en lille fiskerlandsby til landets politiske og militære magtcentrum. Shogunen Minamoto Yoritomo valgte Kamakura som hjemsted for Kamakura-shogunatet 1185-1333, da byen lå fjernt fra hoffet i Kyoto. Shogunatet dyrkede buddhismen, hvilket førte til opførelsen af mange templer i Kamakura.

Go-Daigo-kejseren, der levede fra 1288 til 1339, gav kejserdømmet en usædvanlig politisk og militær rolle i forbindelse med nedkæmpelsen af det militært stærke shogunat, der i halvandet århundrede havde flyttet den politiske hovedstad til Kamakura. Kejseren var i egen person militær feltherre under nedkæmpelsen. Go-Daigo-regimet faldt imidlertid fra hinanden allerede i hans egen levetid, kun få år efter den stolte sejr i Kamakura, og i det følgende århundrede havde Japan to rivaliserende kejserhuse.

I Kamakura findes vigtige religiøse bygningsværker såsom shinto-helligdommen Tsurugaoka Hachiman og en række zenbuddhistiske templer, fx Engakuji. Kannon-templet Hasedera er et af de mest besøgte i Japan med ritualer for døde børn og fostre.

Byen er mest kendt for den store Buddha, Kamakura Daibutsu, en gigantisk bronzestatue fra 1200-tallet af Amida Buddha, der står ved templet Kotoku-in. Byen har i alt 19 shinto-helligdomme og 65 buddhistiske templer, herunder to af Japans ældste zen-klostre.

Kamakura-perioden er rig på nye folkelige retninger inden for japansk buddhisme, herunder Jodoshu, Jodoshinshu, nichirenbuddhismen og zenbuddhismen.

Ved Kamakura finder man en af de få naturlige strande i millionbyens nærhed, så også derfor er stedet et yndet udflugtsmål, især i den hede sommer. Langs kysten går den traditionsrige lille toglinje, Enoden.

• Yoritomo Minamoto
• Japans historie
• Tokyo