Liberec er en tjekkisk industriby i det nordlige Bøhmen 90 km nordøst for Prag. Med sine 108.000 indbyggere (2025) er byen Tjekkiets femtestørste, og den er hovedstad i amtet af samme navn, Liberecký kraj (3163 km2, ca. 450.000 indbyggere).
Faktaboks
- Også kendt som
-
Reichenberg, byens tyske navn
Liberec har tekstilindustri og kemisk industri, og i den gamle bydel ligger et regionalt museum fra 1873 med fokus på industri og kunsthåndværk. Lidt længere mod nordøst i byen findes landets ældste zoologiske have (fra 1904), hvor man bl.a. kan se hvide tigre, og en botanisk have med mere end 8000 eksotiske planter.
Nær Liberec rejser sig det 1012 m høje bjerg Ještěd med udsigt ind over Polen og Tyskland.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.