Faktaboks

Ruth Malinowski
Født
30. september 1928, Wien, Østrig
Død
29. oktober 2024, Frederiksberg

Ruth Malinowski var en dansk-østrigsk tekstilkunstner. I 1949 blev hun gift med Ivan Malinowski. Efter uddannelse på Kunsthåndværkerskolen i København åbnede Ruth Malinowski 1958 eget værksted, hvorfra er udgået vævede kjolestoffer, gardiner, møbelstoffer og tæpper i uld.

Mønstrene er geometriske, ofte i sort og hvidt med farvefelter i rødt, gult og blåt. Ruth Malinowski har også tegnet boligtekstiler for C. Olesen/Cotil. Hun modtog 1991 Th. Bindesbølls Medalje. I 1997 blev hun tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig