dyslali

Der skelnes traditionelt mellem følgende former:

• Funktionel dyslali (også kaldet funktionel artikulationsforstyrrelse): Udtalevanskeligheder uden kendt fysisk, neurologisk eller sensorisk årsag.
• Organisk dyslali (også kaldet organisk betinget artikulationsforstyrrelse): Udtalevanskeligheder forårsaget af anatomiske forhold (fx ganespalte, stramt tungebånd eller makroglossi).
• Ortodontisk dyslali (også kaldet artikulationsforstyrrelse som følge af tandstilling): Udtalevanskeligheder som følge af tand- eller kæbestillingsproblemer (fx overbid eller krydsbid).
• Audiogen dyslali (også kaldet udtalevanskeligheder som følge af hørenedsættelse): Vanskeligheder med at tilegne sig og anvende talelyde korrekt på grund af mangelfuld auditiv feedback.
• Neurologisk (central) dyslali (også kaldet neurologisk eller motorisk artikulationsforstyrrelse): Udtalevanskeligheder forårsaget af en neurologisk skade eller forstyrrelser i motorisk talekontrol.
• Psykogen dyslali: Udtalevanskeligheder, der antages at have en psykologisk årsag (fx som reaktion på traume). Denne underkategori er i dag omdiskuteret og anerkendes sjældent i moderne praksis.

I moderne dansk logopædisk praksis anvendes betegnelsen dyslali sjældent. I stedet anvendes mere specifikke og differentierede betegnelser som:

• fonologiske forstyrrelser
• artikulationsforstyrrelser
• inkonsistente udtaleforstyrrelser
• verbal dyspraksi
• dysartri.

Den moderne logopædiske klassifikation afspejler både evidensbaserede modeller som McLeod & Bakers (2017) opdeling af udtalevanskeligheder efter årsag og symptomer og internationale diagnosesystemer som ICD-11.

• audiologopædi
• logopædi
• taleforstyrrelser
• talevanskeligheder
• udtalevanskeligheder