nerveblokade

Ved perifere nerveblokader blokeres større nerver eller nerveforgreninger (nerveplekser), og det kaldtes tidligere ledningsblok. Eksempler på nerver, der kan blokeres med perifere nerveblokader er:

• plexus brachialis (enten højt ved skalenerblok eller længere nede som LIC-blok eller axil-blok)
• nerver til fingrene (fingerblok)
• nerver på halsen (plexus cervicalis)
• lårbensnerven (nervus femoralis)
• iskiasnerven (nervus ischiadicus)
• nerver i bækkenet (pudendusblokade) eller maven
• nerver mellem ribbenene (nervi intercostales)
• specifikke nerver til tandbehandling

Blokaden kan også begrænses til grene af disse store nerver, hvor indstiksstedet så er mere perifert og omfatter mindre områder. Det kan fx være blokade af nerver på bagsiden af låret eller knæet for at bedøve anklen og foden.

Ved centrale nerveblokader sker nerveblokaden der, hvor nerverne kommer ind i rygmarven. Det kan gøres med spinal anæstesi, hvor der med et indstik injiceres lokalbedøvelse ind i spinalkanalen, så den blander sig med rygmarvsvæsken (cerebrospinalvæske). Det kan også gøres med epidural anæstesi, hvor lokalbedøvelsen tilføres kontinuerligt gennem et kateter over længere tid lige på ydersiden af hinden, der omgiver cerebrospinalvæsken (dura mater). Spinal anæstesi virker normalt straks og efter 5-10 minutter, mens en epiduralblokade først er effektiv efter 10-20 minutter. Ved både spinal og epidural anæstesi kan der tilsættes opioider og andre lægemidler til lokalbedøvelsen for at sikre god og varig smertelindring med færrest mulige bivirkninger.

Mindre alvorlige bivirkninger kan knyttes til, at det bedøvede og dermed følelsesløse område på kroppen kan få utilsigtet trykpåvirkning, mens reduceret muskelkraft kan forårsage fald. Centrale blokader medfører desuden blodtryksfald, som kan give midlertidig kvalme. Der kan også være behov for et urinrørskateter for at sikre at urinblæren tømmes, da vandledningsreflekserne er hæmmede. Ved centrale blokader kan blødning og blodansamling ind mod rygmarven give fare for lammelser, hvis dette ikke opdages og behandles i tide. Meget sjældne tilfælde af dybe infektioner kan forekomme, fx hjernehindebetændelse.

Sjældent sker det, at nerver bliver skadet ved selve indstikket, hvilket kan medføre blivende symptomer. Nålen kan også ramme blodkar utilsigtet, og hvis en for stor dosis af lokalbedøvelse anvendes og kommer hurtigt over i blodet, kan patienten få forgiftning med symptomer fra hjernen, fx sansefornemmelser og kramper, eller hjertet i form af hjerterytmeforstyrrelser, hvilket kan være livstruende.

Indstik gennem dura mater til cerebrospinalvæsken kan sjældent og særligt ved tykke nåle og hos yngre patienter medføre en vedvarende hovepine, som kaldes postspinal hovedpine, og som forværres ved siddende og stående stilling. Når almindelig hovedpinebehandling ikke virker kan behandling med en særlig blokade (GSP-blok) eller en epidural blood patch værenødvendig.

• blokade (smertebehandling)
• lokalbedøvelse
• anæstesi