Image
NASA's logo for rumprogrammet Artemis. Den grå Måne bag A'ets spids er missionens første mål. Den røde slyngede bane symboliserer, at programmets endelige mål er den røde planet, Mars.

Se NASA's visualisering af Artemis II's bane.

Af .
Licens: NASA
Image
Rumkapslen Orion under missionen Artemis I. Jorden og Månen ses i baggrunden. Efter 25 dage i rummet landede den ubemandede rumkapsel i Stillehavet.
Af /NASA.
Licens: NASA

Artemis er USA's andet bemandede Måneprogram. Formålet med programmet er at sende mennesker i kredsløb om Månen og at oprette en permanent bemandet base på Månens overflade.

Faktaboks

Etymologi

Det bemandede Måneprogram er opkaldt efter Artemis, der i den græske mytologi var Månens gud og tvillingesøster til Apollon.

Den næstkommende opsendelse i Måneprogrammet forventes gennemført tidligst den 6. marts 2026, når missionen Artemis II sender fire astronauter i kredsløb om Månen. Missionen er planlagt til at vare 10 dage, og det vil være den første bemandede afprøvning af rumkapslen Orion. Opsendelsen sker med Space Launch System (SLS).

Programmet er internationalt og bygger på principperne fra Den Internationale Rumstation, ISS. Europa, Canada, De Forenede Arabiske Emirater og Japan deltager i Måneprogrammet Artemis.

Lunar Gateway

Lunar Gateway, en bemandet international Månestation, er også en del af programmet. Den forventes tidligst at gå i kredsløb om Månen i 2027. Herefter vil astronauter kunne bo og arbejde på stationen – og herfra vil de kunne tage til Månens overflade. Erfaringer herfra skal muliggøre en mission til Mars.

Artemis – at genindtage Månen

Artemis-programmet blev grundlagt i præsident Donald Trumps første præsidentperiode. Da Trump i december 2017 underskrev 'Space Policy Directive 1', blev Artemis en realitet. Målet med programmet er genindtage Månen og dermed forberede en mission til Mars.

I sin første embedsperiode erklærede Donald Trump, at NASA vil bringe den første kvinde og den første afroamerikaner til Månen, når mennesket vender tilbage til Månen for første gang siden Apollo 17 i december 1972. Dette er blevet nedtonet i hans anden præsidentperiode.

Forløberen Constellations

Programmet bygger på elementer fra det aflyste program Constellations (2000-2010); bl.a. rumkapslen Orion og Space Launch System blev udviklet som en del af Constellations.

Det andet rumkapløb

Artemis-programmet betegnes også som en del af det ”andet rumkapløb”. Hvor det første rumkapløb under programmet Apollo udsprang af den kolde krig og kapløbet mellem USSR og USA om at komme først til Månen, skyldes dette andet rumkapløb konkurrencen mellem USA og Kina om at være de første til at sende mennesker tilbage til Månen, samt et kapløb om adgang til Månens resourcer.

Image
Artemis I: SLS-raketten til på rampen på Kennedy Space Center den 14. juni 2022. Udsnit med rumkapslen Orion.

Artemis Akkorderne

Image
Visualisering af rumstationen Lunar Gateway i kredsløb om Månen.

Rumprogrammet Artemis har givet navn til et sæt nye principper om udnyttelse af Månen disse principper kaldes Artemis Akkorderne og er underskrevet af en lang række lande, herunder Danmark, der underskrev i 2024.

Space Launch System

Programmet Artemis er bygget op omkring en serie opsendelser med Space Launch System (SLS), suppleret med en eller flere opsendelser med Starship og Falcon Heavy.

Opsendelser i rumprogrammet Artemis

Image
SLS-raketten til Artemis I på rampen.

Den første opsendelse i rumprogrammet Artemis blev gennemført i 2022, den sidst planlagte opsendelse er pt. fastsat til at ske i 2035; denne indleder det første længere ophold på Månens overflade.

Opsendelserne skal afprøve de forskellige elementer i kredsløb om Månen, landsætte de første mennesker siden 1972, samle rumstationen Lunar Gateway i kredsløb om Månen, samt opbygge en Artemis-base på Månens overflade.

Mission Raket Dato(*) Besætning Opgave
Artemis I SLS 16. nov. 2022 – 10. dec. 2022 Ingen Ubemandet afprøvning af SLS-raketten og Orion-rumkapslen i kredsløb om Månen.
Artemis II SLS Tidligst 6. mar. 2026, 10 dage Reid Wiseman – NASA/USA, Victor Glover – NASA/USA, Christina Koch – NASA/USA, Jeremy Hansen CSA/Canada Bemandet afprøvning af Orion-rumkapslen i kredsløb om Månen med fire astronauter.
- Falcon Heavy 2027 Ingen Opsendelse af HALO- og PPE-modulerne til rumstationen Lunar Gateway.
- Starship HLS forventet 2028 Ingen Opsendelse af Starship HLS Månelandingsfartøjet til Artemis III
Artemis III SLS forventet 2028 Ikke udvalgt endnu. men med en Japansk astronaut Første landing på Månens overflade med mennesker siden 1972.
Artemis IV SLS 1B 2029 Ikke udvalgt endnu Tilkobling til Lunar Gateway’s Europas beboelses- og laboratoriemodul I-HAB, samt anden Månelanding i programmet.
Blue Moon New Glenn 2030 Ingen Blue Origin Månelandingsfartøj til Artemis V.
Artemis V SLS 1B 2030 Ikke udvalg endnu Tilkobling af LunarView-modulet og Canadisk robotarm til Lunar Gateway, samt tredje bemandede Månelanding i programmet.
Artemis VI SLS 1B 2031 Ikke udvalg endnu Tilkobling af luftslusen fra de Forenede Arabiske Emirater til Lunar Gateway samt fjerde bemandede Månelanding i programmet.
Artemis VII SLS 1B 2032 Ikke udvalgt endnu Første regelmæssige besætning til Lunar Gateway i 30 dage og femte bemandede Månelanding i programmet.
Artemis VIII SLS 1B 2033 Ikke udvalgt endnu Månelanding og placering af første beboelsesmodul på Månens overflade. 60 dages besøg på Lunar Gateway og Månen.
Artemis IX SLS 1B 2034 Ikke udvalgt endnu Månelanding og placering af forsyninger på Månens overflade. 60 dages besøg på Lunar Gateway og Månen.
Artemis X SLS 1B 2035 Ikke udvalgt endnu Månelanding og placering af forsyninger og udstyr på Månens overflade. 180 dages besøg på Lunar Gateway og Månen. Første længere ophold på Månens overflade.

* Datoerne er baseret på seneste information og ændrer sig ofte.

Efter Artemis X er der pt. ikke planlagt yderligere programmer.

Ændringer i programmet

Programmet har været igennem en række omstruktureringer, hvilket bl.a. betød at de første to moduler til Lunar Gateway (HALO – Habitation and Logistics Outpost og PPE – Power and Propulsion Element) er blevet flytter over på en Falcon Heavy opsendelse.

Endvidere er Artemis III blevet ændret til en direkte mission for hurtigere at lande mennesker på Månen igen – uden at benytte rumstationen Lunar Gateway som mellemstation, hvilket ellers oprindeligt var planlagt.

To nye Månelandingsfartøjer

NASA har give to parallelle kontrakter til SpaceX (grundlagt af Elon Musk) og Blue Origin (grundlagt af Jeff Bezos). Hver af de to rumfartsvirksomheder skal bygge og opsende et Månelandingsfartøj til hhv. missionerne Artemis III og IV.

SpaceXs koncept bygger på Starship HLS (Human Landing System) og Blue Origin’s på Blue Moon landingsmoduler, der skal opsendes med deres raket New Glenn.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig