Thukydid

Thukydids værk om Den Peloponnesiske Krig falder i fem dele:

• Første bog behandler krigens baggrund og årsager.
• Anden, tredje og fjerde bog skildrer Den Archidamiske Krig (431-421 f.v.t.).
• Femte bog dækker den urolige fredsperiode 421-415 f.v.t.
• Sjette og syvende bog er en tragedie skrevet i prosa om athenernes felttog til Sicilien 415-413 f.v.t.
• Ottende bog omhandler den første fase af Den Dekeleiske Krig (414-404 f.v.t.) og især den oligarkiske revolution i Athen i 411 f.v.t.

Thukydid kalder opgøret mellem Athen og Sparta for "krigen mellem peloponnesierne og athenerne og begge parters forbundsfæller". Han undlader at tage parti, men giver en personlig vurdering af lederne.

Således skildres Perikles, kong Archidamos af Sparta og Antifon sympatisk, mens især den athenske strateg, Kleon, fremstilles negativt.

Krigens forløb skildres i faktuel fortællestil. Hovedvægten lægges på de militære begivenheder, men fortællingen afbrydes af analytiske afsnit, der har form af indlagte taler, holdt af statsmænd, udsendte gesandter og feltherrer.

Talerne er retoriske pragtstykker, skrevet i Thukydids egen stil, der i disse afsnit er yderst kompleks og komprimeret; men indholdet er angiveligt et resumé af, hvad der faktisk blev sagt ved hver enkelt lejlighed, og baseret på, hvad Thukydid selv har hørt eller fået fortalt.

Mest berømt er Thukydids version af den gravtale, Perikles holdt i 430 f.v.t. over de faldne athenere i krigens første år, en lovprisning af det athenske samfund og demokrati. Gravtalens modstykke er en skildring af den pest, der kort efter bortrev hen ved ¹/₃ af Athens befolkning.

Her kombinerer Thukydid oldtidens fornemste kliniske beskrivelse af en sygdoms symptomer og forløb med en lignende beskrivelse af de sociale normers forfald under en sådan epidemi, og den følges senere i værket op af en tilsvarende beskrivelse af borgerkrigens sociologi, bragt i forbindelse med den første af de talrige borgerkrige, der fulgte i Den Peloponnesiske Krigs kølvand.