Agon, (gr. 'kamp'), centralt begreb i oldgræsk mentalitet. Agon angiver alle former for kamp, strid og konkurrence foran et publikum, hvor der — efter fastlagte regler — udråbes en vinder. Agon blev derfor brugt både om konkurrencer i sport (ved de panhellenske fester) og i recitation og musik (attiske fester), i drama og i retssager. Ære og berømmelse og ry var det egentlige mål for vinderen, og præmierne var som regel symbolske.
Konkurrencementaliteten, som ofte overgik nutidens, stak meget dybt og blev kun yderst sjældent kritiseret (se dog kynikerne).
De ældste litterære eksempler på agon findes i Homers Iliade (ved Patroklos' begravelse) og Odyssé (i 8. sang), og situationer fra alle former for agon er yndede motiver i græsk kunst.
I romersk kejsertid kunne agon bruges om selve væddeløbsbanen, og Piazza Navona i Rom er en forvanskning af ...in Agone, 'pladsen på væddeløbsbanen'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.