Balanitis er en tilstand med irritation eller betændelse på overfladen af penishovedet (glans penis). Tilstanden kan give misfarvning (rød, lilla, brun, grå eller hvid), ømhed, hævelse og udskillelse af væske. Balanitis giver oftest rødme, og kan og ses som misfarvede pletter på penishovedet. Der kan ses skinnende, let væskende områder. Nogle former for balanitis forandrer konsistensen af vævet, så overfladen bliver fortykket, stiv og nemt revner. I de fleste tilfælde er balanitis ikke alvorligt.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af latin balanus 'penishoved' fra græsk balanos 'agern' og -itis 'betændelsestilstand'

Også kendt som

balanit, balano-postit, balano-posthitis, forhudsbetændelse

Forekomst

Op mod 10 % af personer med en penis vil opleve at få balanitis i løbet af deres levetid. Balanitis er hyppigst hos børn under 4 år, hvor det også meget hurtigt og effektivt kan behandles.

Balanitis med forhudsbetændelse

Balanitis kan ledsages af forhudsbetændelse (posthitis), og det samlede sygdomsbillede kaldes så balano-posthitis. Balanoposthitis forekommer oftere hos personer, der har diabetes eller en stram forhud (phimosis).

Årsager til balanitis

Balanitis kan opstå af forskellige årsager, herunder svampe og bakterier, som naturligt forekommer på penis.

Svamp

Når der er forhud på penis, er en hyppig årsag til balanitis, at svampe fra normalfloraen i slimhinden og forhuden, fx candida albicans, trives i det fugtige miljø og får overvækst og giver en lokal overfladisk svampeinfektion i forhudslommen og på penishovedet.

Svampe-balanitis kan give rødme, svie, kløe, hvide belægninger, udskillelse af væske og ømhed. Cremebehandling med svampemidler, hyppig vask uden sæbe og forsigtig duppe-tørring plejer at virke i løbet af to uger mod svampe-balanitis.

Bakterier

Hos ældre mænd med urinblærekateter eller inkontinens og hos drengebørn i blealderen kan der udvikle sig bakteriel balanitis ved, at personens egen normalflora-bakterier i området får overvækst og giver en lokal overfladisk bakterieinfektion i forhudslommen og på penishovedet.

Ved balanitis med bakterier ses rødme og undertiden afgang af tykt gullugt sekret (pus). Her er antibiotika sjældent nødvendigt. Hyppig vask uden sæbe, skylning af hudhudslommen med sterilt saltvand eller kogt afkølet vand og forsigtig duppe-tørring plejer at virke i løbet af en uge hos ældre mænd og hos de små drenge i løbet af få dage eller hurtigere. Hvis forhuden ikke kan bringes tilbage, bør dette løses ved gentagne infektioner.

Plasmacelle balanitis

Plasmacelle-balanitis kaldes også Zoons balanitis og giver som regel et skarpt afgrænset højrødt udslæt på penishovedet. Det kan være en langvarig tilstand og rammer oftest personer med forhud (uomskårne). Plasmacelle-balanitis tegner sig for op til 10% af tilfælde af balanitis. Behandling med creme der indeholder binyrebarkhormon, hyppig vask uden sæbe og forsigtig duppe-tørring plejer at virke mod plasmacelle-balanitis, men langvarig behandling op til 12 uger kan være nødvendig.

Lichen sclerosus et atrophicus

Lichen sclerosus et atrophicus er en kronisk balanitis, der kan give hvidligt fortykket væv i området ved kønsorganerne og endetarmsåbningen, men også røde, brune og lilla misfarvninger. Lichen scerosus et atrophicus kaldes på penis også balanitis xerotica obliterans.

Lichen sclerosus et atrophicus kan føre til forsnævring af urinrørsmundingen og deraf påvirket vandladning. Hos personer med forhud kan tilstanden føre til forhudsforsnævring. Lichen sclerosus et atrophicus fører nemt til, at vævet spækker og revner og kan give smerter ved seksuel aktivitet (dyspareuni). Tilstanden er som regel kronisk med mange års udvikling. Efterhånden kan den udviske anatomien gradvist, så penis ud over at ændre farve også langsomt ændrer form, hvor corona glandis udviskes og glans bliver mindre. Behandling med creme, der indeholder binyrebarkhormon kan i perioder begrænse gener fra tilstanden og lindre symptomer, men i de mest alvorlige tilfælde, kan kirurgisk behandling efterhånden blive nødvendigt.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig