Biosensor, elektrisk komponent bestående af en føler (sensor), der reagerer på et biologisk stof eller biokemisk reaktion, samt en transducer, som kan omsætte reaktionen til et målbart mekanisk, elektrisk eller optisk signal. En biosensors føler kan evt. indeholde en biochip til samtidig måling af mange forskellige reaktioner. Det biologiske følermateriale kan bestå af bl.a. organiske molekyler, enzymer, DNA, antistoffer eller levende mikroorganismer. Biosensoren anvendes til kemiske og medicinske analyser. Det største marked for biosensorer er til måling af glukoseindholdet i blodet hos diabetikere med henblik på at give en korrekt dosering af insulin. Medicinsk anvendelse kan også være måling af kolesterol og af blodets egenskaber m.m. Medicinske anvendelser forventes fortsat i en lang årrække at være det største marked for biosensorer, men de vil i øget omfang også finde anvendelse ved industriel produktion og miljøovervågning.
Det sker
Isvinter
Denne januar blev den koldeste i otte år, og det næste døgn er der varslet endnu mere sne over store dele af landet. Vi er dog endnu langt fra, hvad der førhen definerede en isvinter.
Niels Krause-Kjær
Forfatter Niels Krause-Kjær er netop blevet tildelt boghandlernes pris De Gyldne Laurbær for romanen Ude for uden. Krause-Kjær er desuden kendt som journalist og vært for en række tv-programmer.
A.P. Møller - Mærsk
Et forventet underskud i 2026 får nu A.P. Møller – Mærsk til at varsle en fyringsrunde på cirka 1000 medarbejdere. Det er endnu uvist, hvor mange stillinger, der bliver nedlagt i Danmark. A.P. Møller – Mærsk er verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.