'Fireside chat’ er navnet på en causerende politisk radiotale; en fireside chat har en uofficiel karakter og er holdt i en folkelig tone.
Af det engelske fireside, 'kamin' og chat, en uformel passiar. Direkte oversat betyder det således 'kaminsnak'
Denne form for tale blev introduceret af præsident Franklin D. Roosevelt under Den Store Depression i 1930’erne for at berolige den amerikanske befolkning i en tid præget af økonomisk krise og usikkerhed.
Efter at Roosevelt tiltrådte som præsident i begyndelsen af 1933, stod han over for en nation med tårnhøj arbejdsløshed og den ene bankkrise efter den anden.
Det nye massemedie radioen gav Roosevelt en mulighed for at nå ud til den brede befolkning – direkte fra Det Hvide Hus. Dette var en ny tilgang til præsidentens rolle, hvor forgængerne i 1920’erne havde været fortalere for en mere tilbagetrukket rolle for præsidenten – ikke mindst Calvin Coolidge, der blev kendt som 'Silent Cal'.
Udtrykket ‘fireside chat’, pejse-passiar, blev skabt for at give det indtryk, at præsidenten sad i en dagligstue foran en lun pejs og talte direkte til den enkelte amerikaner, som sad og lyttede med ved radioen i sit eget hjem.
I årene 1933 til 1944 holdt Roosevelt i alt 30 af disse ‘fireside chats’.
Roosevelts taler fokuserede på at informere og berolige offentligheden om regeringens tiltag under både Den Store Depression og senere 2. Verdenskrig.
Præsidenten forklarede her komplekse politiske og økonomiske spørgsmål i et sprog, der var let forståeligt for almindelige borgere.
Talerne adresserede emner som bankkrisen, New Deal-programmer og krigsindsatsen, og de blev brugt til at opfordre til national enhed og samarbejde.
Roosevelt var kendt for sin evne til at kommunikere tydeligt og alfaderligt i et sprog, som alle kunne forstå. Han brugte dagligdagsvendinger og analogier, der gjorde komplekse emner forståelige for alle. For eksempel brugte han udtrykket 'Arsenal of Democracy', demokratiets arsenal, for at mobilisere offentlig støtte til krigsindsatsen på vegne af blandt andet Storbritannien.
Roosevelts taler begyndte ofte med indledninger som "Mine venner" eller "Mine medamerikanere," hvilket skabte en personlig forbindelse til de mange millioner lyttere.
En af de mere kendte ‘fireside chats’ var den første, der fandt sted den 12. marts 1933 – knap en uge efter Roosevelt var blevet indsat som præsident. I denne tale redegjorde Roosevelt for den igangværende bankkrise og regeringens tiltag for at dæmme op for den.
En anden kendt tale er fra den 9. december 1941, to dage efter angrebet på Pearl Harbor, hvor Roosevelt opdaterede nationen om krigssituationen med Japan, og hvad amerikanerne kunne forvente at skulle udholde under konflikten.
Serien af ‘fireside chats’ opnåede meget høje lyttertal og blev hørt af millioner af amerikanere. Talerne gav amerikanerne en følelse af direkte forbindelse til præsidenten og styrkede tilliden til hans lederskab. De var med til at skabe en følelse af fællesskab og solidaritet i en tid med stor usikkerhed. Talerne var også med til at gøre præsidentens rolle mere personlig og tilgængelig i offentligheden.
Denne direkte kommunikation med befolkningen bidrog til at opretholde Roosevelts popularitet gennem hans historiske fire præsidentvalgsejre. Talerne satte en ny standard for, hvordan politiske ledere kunne bruge massemedier til at kommunikere direkte med befolkningen. Det er en praksis, der også er blevet brugt med TV-taler og i dag med sociale medier, som gør det nemmere for den pågældende præsident at påvirke dagsordenen i nyhedsmedierne.
Denne januar blev den koldeste i otte år, og det næste døgn er der varslet endnu mere sne over store dele af landet. Vi er dog endnu langt fra, hvad der førhen definerede en isvinter.
Forfatter Niels Krause-Kjær er netop blevet tildelt boghandlernes pris De Gyldne Laurbær for romanen Ude for uden. Krause-Kjær er desuden kendt som journalist og vært for en række tv-programmer.
Et forventet underskud i 2026 får nu A.P. Møller – Mærsk til at varsle en fyringsrunde på cirka 1000 medarbejdere. Det er endnu uvist, hvor mange stillinger, der bliver nedlagt i Danmark. A.P. Møller – Mærsk er verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.