Licens er en tilladelse, fx til brug af forskellige ydelser eller apparater.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet licens kommer af latin licentia 'tilladelse', af licet 'det er tilladt'.
Den tidligere mest udbredte brug af ordet licens omhandlede den brugerafgift for elektroniske medier, som en husstand betalte for modtagelse af radio- eller tv-programmer. Denne licens finansierede Danmarks Radio fra 1925.
Radiolicensen blev afskaffet i 2013. Tv-licensen blev i 2007 erstattet af en medielicens, som ud over tv-apparatet var knyttet til andre medier såsom computer og mobiltelefon, der kunne modtage tv-programmer.
Siden 1. januar 2022 er medielicens blevet opkrævet sammen med skatten.
Adgang til at bruge forskellige andre digitale medier og it-programmer forudsætter i mange tilfælde at der tegnes en aftale om licens til det pågældende produkt. Dette gælder f.eks. også adgang til at læse digitale tidsskrifter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.